1 advent, Der venter en måned jeg ikke ved om jeg kan klare.

Idag er det 1 søndag i advent, dagen startede med en tur i Kirke, ikke fordi det er søndag eller 1 advent, men fordi jeg skulle til barnedåb. Jeg er ikke kristen, men jeg tror på noget, jeg tror på Nord, og en salme om et barn der skal sove sød og rolig rørte mig, det var svært at holde tårne tilbage. Der er børn der griner og børn der græder, og det er på mange måder svært for mig at være en del af, men jeg prøver, jeg vil gerne, jeg vil stadig gerne være Sara Nord´s mor. Men jeg er ikke længere den samme og jeg mærker det tydeligt når jeg er ude blandt andre. Folk (venner) de vil mig gerne, men de ved ikke hvordan de skal opføre sig, de vil ikke gøre mig ked af det, så de hilser, snakker lidt (men helst ikke om Nord) og så går de pænt videre, der kommer den her tavshed, som ikke var der før, Jeg er Sara og jeg er Nord´s mor, men jeg er ikke Sara Nord´s mor mere, for Nord mangler, Nord er der ikke, Nord er der ikke til at løbe rundt og lege sammen med de andre børn, jeg kan blive siddende på min stol, jeg skal ikke rejse mig, fordi jeg ikke lige kan se Nord, eller fordi nu laver Nord ballede, eller fordi han har slået sig, fordi det måske lige blev lidt for sjovt, Nej jeg kan sidde stille og rolig, med min mad og spise uden at blive “forstyrret”, og hold nu op jeg HADER det, jeg ville ønske jeg ikke kunne nå at spise, jeg ville ønske jeg skulle rejse mig hele tiden, jeg ville ønske det var mit barn der græd, mit barn der ikke kunne side stille, mit barn der måske råbte lidt for højt, ja at det var mit barn der var en møg unge og ikke ville høre efter, jeg ville ønske Nord var her og jeg ville give alt for det, selv hvis det var et liv kun fyldt med alle de hårde ting der er ved at være mor.

Det er 1 advent og det betyder at julen starter, sidste år var jeg så ked af, der “kun” var mig og Nord, jeg var så ked af at jeg ikke kunne give Nord en jul og jule måned med både mor og far, jeg var så ked af at Nord ikke skulle holde jul med hele sin familie, men jeg elsker Nord og formåede derfor alligevel at nyde julen med Nord, vi hyggede, var i Tivoli, åbnet pakke hver morgen fra mormor og morfar, tændte lys hver morgen, hørte jule musik, dansede og sang, der var jule pynt og jul alle steder og Nord elskede næsten lige så højt som jeg. Jeg elsker julen, men ikke i år, i år har jeg bare lyst til at flygte, jeg kan ikke overskue julen uden Nord, Julen er hjertens fest, men mit hjerte er knust i en million stykker, og hvert et stykke skær dybt i mig og fylder mig med smerte. Så hvordan kommer jeg gennem julen? hvordan klare jeg december? jule, julepynt, julehygge, julesange, juleguf, juletræ, julefest, julemad, julehilsner, julekort, julegaver og juleønsker, jeg for kvalme bare af at tænke på det, og alt i mig skriger af smerte. Hvis dog bare julen var som på film, det er der man kan få et ønske opfyldt, altså ALLE ønsker, hvilket som helst ønske. Jeg tænker det tit, jeg kan ikke lad vær, og selvom jeg godt ved det ikke er sådan, så vil min hjerne og mit knuste hjerte ikke lytte, jeg tænker at hvis jeg nu “bare” kæmper hårdt nok, hvis jeg nu gør ALT jeg kan og jeg gør det godt, hvis jeg ikke giver op, ligemeget hvor ondt det gør, så for jeg lov at få mit ønske opfyldt, mit eneste ønske. Jeg får lov at hente Nord hjem. Jeg for en chance mere, og det er alt jeg beder om, en chance mere. Nord er mit eneste ønske, men jeg ved jo desværre godt, at jeg aldrig for ham igen, ligemeget hvor meget jeg ønsker det, ligemeget hvad jeg gør eller hvor hårdt jeg kæmper, så for jeg ham ikke igen. Jeg kan ikke holde den tanke ud, jeg kan klare tanken om at jeg skal leve et liv uden Nord, det gør så ondt i mig, og jeg er så ked af, jeg ikke kan sætte tiden tilbage, hvis jeg dog bare kunne gøre det om. Nord du fortjener ikke din skæbne, du elskede livet, du var aldrig bange og du havde fuld tiltro til at livet og verden kun ville dig godt, jeg er så ked af jeg svigtet dig, jeg er så ked af jeg ikke kunne rede dig fra X, undskyld undskyld min lille skat, undskyld jeg stollede på X, undskyld jeg stollede på ham som far, undskyld jeg ikke kunne se hvilket menneske han virkelig var, undskyld jeg stadig elskede ham på tros af alt han havde budt både mig, min familie og dig, undskyld Nord, undskyld. Jeg ville give ALT for at du kunne leve, ALT. Nord du er savnet hver dag hele tiden og jeg elsker dig mere end jeg nogenside kan beskrive.

All i want for christmas is NORD

Mor og Nord altid altid…