Idag er det 1 søndag i advent, dagen startede med en tur i Kirke, ikke fordi det er søndag eller 1 advent, men fordi jeg skulle til barnedåb. Jeg er ikke kristen, men jeg tror på noget, jeg tror på Nord, og en salme om et barn der skal sove sød og rolig rørte mig, det var svært at holde tårne tilbage. Der er børn der griner og børn der græder, og det er på mange måder svært for mig at være en del af, men jeg prøver, jeg vil gerne, jeg vil stadig gerne være Sara Nord´s mor. Men jeg er ikke længere den samme og jeg mærker det tydeligt når jeg er ude blandt andre. Folk (venner) de vil mig gerne, men de ved ikke hvordan de skal opføre sig, de vil ikke gøre mig ked af det, så de hilser, snakker lidt (men helst ikke om Nord) og så går de pænt videre, der kommer den her tavshed, som ikke var der før, Jeg er Sara og jeg er Nord´s mor, men jeg er ikke Sara Nord´s mor mere, for Nord mangler, Nord er der ikke, Nord er der ikke til at løbe rundt og lege sammen med de andre børn, jeg kan blive siddende på min stol, jeg skal ikke rejse mig, fordi jeg ikke lige kan se Nord, eller fordi nu laver Nord ballede, eller fordi han har slået sig, fordi det måske lige blev lidt for sjovt, Nej jeg kan sidde stille og rolig, med min mad og spise uden at blive “forstyrret”, og hold nu op jeg HADER det, jeg ville ønske jeg ikke kunne nå at spise, jeg ville ønske jeg skulle rejse mig hele tiden, jeg ville ønske det var mit barn der græd, mit barn der ikke kunne side stille, mit barn der måske råbte lidt for højt, ja at det var mit barn der var en møg unge og ikke ville høre efter, jeg ville ønske Nord var her og jeg ville give alt for det, selv hvis det var et liv kun fyldt med alle de hårde ting der er ved at være mor.
Det er 1 advent og det betyder at julen starter, sidste år var jeg så ked af, der “kun” var mig og Nord, jeg var så ked af at jeg ikke kunne give Nord en jul og jule måned med både mor og far, jeg var så ked af at Nord ikke skulle holde jul med hele sin familie, men jeg elsker Nord og formåede derfor alligevel at nyde julen med Nord, vi hyggede, var i Tivoli, åbnet pakke hver morgen fra mormor og morfar, tændte lys hver morgen, hørte jule musik, dansede og sang, der var jule pynt og jul alle steder og Nord elskede næsten lige så højt som jeg. Jeg elsker julen, men ikke i år, i år har jeg bare lyst til at flygte, jeg kan ikke overskue julen uden Nord, Julen er hjertens fest, men mit hjerte er knust i en million stykker, og hvert et stykke skær dybt i mig og fylder mig med smerte. Så hvordan kommer jeg gennem julen? hvordan klare jeg december? jule, julepynt, julehygge, julesange, juleguf, juletræ, julefest, julemad, julehilsner, julekort, julegaver og juleønsker, jeg for kvalme bare af at tænke på det, og alt i mig skriger af smerte. Hvis dog bare julen var som på film, det er der man kan få et ønske opfyldt, altså ALLE ønsker, hvilket som helst ønske. Jeg tænker det tit, jeg kan ikke lad vær, og selvom jeg godt ved det ikke er sådan, så vil min hjerne og mit knuste hjerte ikke lytte, jeg tænker at hvis jeg nu “bare” kæmper hårdt nok, hvis jeg nu gør ALT jeg kan og jeg gør det godt, hvis jeg ikke giver op, ligemeget hvor ondt det gør, så for jeg lov at få mit ønske opfyldt, mit eneste ønske. Jeg får lov at hente Nord hjem. Jeg for en chance mere, og det er alt jeg beder om, en chance mere. Nord er mit eneste ønske, men jeg ved jo desværre godt, at jeg aldrig for ham igen, ligemeget hvor meget jeg ønsker det, ligemeget hvad jeg gør eller hvor hårdt jeg kæmper, så for jeg ham ikke igen. Jeg kan ikke holde den tanke ud, jeg kan klare tanken om at jeg skal leve et liv uden Nord, det gør så ondt i mig, og jeg er så ked af, jeg ikke kan sætte tiden tilbage, hvis jeg dog bare kunne gøre det om. Nord du fortjener ikke din skæbne, du elskede livet, du var aldrig bange og du havde fuld tiltro til at livet og verden kun ville dig godt, jeg er så ked af jeg svigtet dig, jeg er så ked af jeg ikke kunne rede dig fra X, undskyld undskyld min lille skat, undskyld jeg stollede på X, undskyld jeg stollede på ham som far, undskyld jeg ikke kunne se hvilket menneske han virkelig var, undskyld jeg stadig elskede ham på tros af alt han havde budt både mig, min familie og dig, undskyld Nord, undskyld. Jeg ville give ALT for at du kunne leve, ALT. Nord du er savnet hver dag hele tiden og jeg elsker dig mere end jeg nogenside kan beskrive.
Siden min søn Nord blev taget fra mig d.10/6-2016, siden dagen han blev myrdet koldblodigt af sin far, har jeg ikke haft lyst til at leve, sorgen, smerten og savnet er så stort at det overskygger alt. Jeg har lovet at jeg ikke slå mig selv ihjel, selvom lysten er der rigtig rigtig mange gange, og jeg tænker hver morgen når jeg vågner, fuck jeg er her endnu. Jeg kan ligefrem blive misundelige på dem der tager livet af sig selv, jeg er misundelig over jeg ikke har det valg, når jeg høre om folk der har taget livet af dem selv, tænker jeg, gid det var mig, gid jeg kunne gøre det, gid jeg havde det valg. Men jeg bliver også sur over de kan være så egoistiske, at de er ligeglade med at, de påføre andre mennesker så sindsyg stor en smerte. Jeg tænke at, hvis jeg tager livet af mig selv, er jeg ikke så meget bedre end X, han slog mit barn ihjel og hvis jeg tager livet af mig selv slår jeg mine forældres barn ihjel, jeg ville påføre dem samme smerte som jeg gennemlever lige nu, og den smerte ville jeg ikke byde selv min værste fjende. Der er også noget i mig der siger mig, at hvis jeg tager livet af mig selv så bliver jeg ikke genforenet med Nord. For at blive genforenet med Nord er jeg nød til at leve, Nord ville livet så gerne, og hvilken mor ville jeg være, hvis jeg opgav noget han så gerne ville? Nej jeg er nød til at leve, jeg skal leve for Nord, jeg skal gøre ham stolt og jeg skal mindes ham med ære. Han gør og skal gøre mig til et bedre menneske, et menneske der skal hjælpe andre og det vil jeg gøre i Nord´s navn, ånd og ære.
Jeg vil lave et børne tøjs mærke, hvor en så og sår stor del af overskude skal gå til andre i samme sorg og smerte som jeg. Og der er brug for støtten og hjælpen når livet største smerte og sorg rammer, penge er ikke alt, langt langt fra, et barn er ALT, Nord var livet og lykken. Men at man også skal tænke på økonomi når man lige har mistede sit barn, det er umuligt, ulideligt og uretfærdigt, der SKAL bare være penge til psykolog og hvad man ellers har brug for. Mig personlig, der er kun penge til psykolog fordi der er blevet samlet penge ind til mig, til det. Jeg kan ikke overskue at lave mad, for jeg har enlig ikke lyst til at spise, så derfor står den desværre tit på købemad, hvilket også er dyrt, og jeg kunne som sagt “bare” købe ind og lave mad, men hvis jeg ikke spise med min familie eller ude med vennerne så ville jeg nok stort set ikke spise, lysten til mad er der kun i andres selskab. Jeg har fået lavet en tatovering af Nord, hvilket selvfølgelig ikke er livs nødvendigt, men det var meget vigtig for mig og at have ham både på og under huden giver mig noget styrke, og den betynder mere end jeg kan beskrive. Jeg vil også gerne rejse når julen er overstået, jeg kan slev ikke overskue at det bliver jul og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem julen, men jeg ved jeg er nød til det, og at det bliver så sindsygt hårdt, og derfor vil jeg gerne bare lidt væk fra det hele bagefter, dette er der dog ikke råd til, ligesom der heller ikke er råd til det maleri jeg gerne vil have af Nord. Jeg ved godt at mange af de her ting ikke er livs nødvendige, men det er stadig vigtige ting, der gør en forskel for mig i min sorg. Så derfor vil jeg gerne med mit og Nord´s tøjmærke give andre muligheder for at kunne gøre og få nogen ting der betyder meget i denne sorg.
Jeg har ingen erfaring med design eller med det at lave et tøjmærke, Men det her skal lykkes, det er en måde for mig at gøre noget godt i Nord´s navn, så hans kærlighed stadig kommer ud i verden. Verden skal se og mærke at han har været her, og at han gav så meget kærlighed. Han gav så meget kærlighed at der er masser at dele ud af og det vil jeg så gøre, for på den måde er han stadig med mig. Jeg er ikke god til at bede om hjælp, men jeg er ved at øve mig, og jeg er blevet bedre i denne sorg, for jeg kan ikke klare det alene. Så selvom det er svært og jeg stadig ikke er god til det, og jeg bestemt ikke bryder mig om det, så gør jeg det, jeg beder om hjælp. Igen jeg har ingen erfaring inde for det her område og det er så der jeg har brug for hjælp. Jeg skal have en der kan hjælpe mig med at designe tøjet,(jeg har en masse ideer til hvordan det kan/skal se ud) jeg skal finde et sted de kan sy tøjet og lave tryk på tøjet, Så hvis det er dig eller du kender nogen, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Sidst men ikke mindst så skal der nogen penge til, at jeg kan komme igang, drømmen er ikke mulig at gøre til virkelighed alene, med med jeres hjælp kan jeg gøre drømmen til virkelighed og på den måde kæmpe mig tilbage til livet med Nord´s kærlighed i hele kroppen. Tak af hele mit hjerte <3
Man kan skrive til mig (privat) på Facebook Nord for mælkevejen
https://www.facebook.com/nordformaelkevejen/
Hjælp mig igang og støt på caremaker.dk hjælp til Nord´s mor
Dette er det første indlæg ud af et par stykker der kommer til at handle om X, forholdt og om hvordan det er at leve med en mand der er egoistisk og manipulerende (det viste sig at han var psykopat)
Det er fredag (2004) en veninde (vi kalder hende BB) og jeg aftaler at tage en lille tur i byen, det er jo fredag. Jeg skal godt nok arbejde imorgen lørdag, men det går nok, da lørdag er en kort dag på jobbet, og jeg lader bare vær med at drikke mig fuld, og vi tager tidligt hjem.
Vi gør os klar og tager så ind mod byen, nærmere bestemt boltens gård, Kulørbar, vi kommer der tit, da en anden veninde har noget kørende med en der arbejder der inde. Jeg har altid være glad for stamsteder, så dem havde vi nogen stykker af.
BB og jeg hygger og danser som altid, vi var/er gode til at have vores egen fest, Vi står på dansegulvet, en lille bitte fyr danser rundt bag BB, han danser sådan “sexy” dans op af hende, det ser virkelig sjovt ud, for BB er en meget høj kvinde. Jeg længer mig ind til BB og siger, der står en lille gut og danser op af dig, hun vender hoved, hvorefter hun siger der gør der da ikke, jeg grinder og siger jo bare længere ned, hun kigger igen og så er vi falde af grin, X danser over til den lille gut, smiler til mig, og danser så bag mig. BB og jer går op til baren, får en drik og vi sætter os ned, X kommer over og siger at han har miste sin ven, om vi har set ham? Hvem siger vi? ja ham den lille svare han, BB hopper op, åhh gud har jeg sat mig på ham, vi griner og X siger pyt han dukker nok op når han er færdig med at forsøge at score. Vi snakker lidt, danser lidt, og da jeg synes at nu er det ved at være gå hjem tid, siger jeg pænt farvel. X følger mig ud, og spøger så om han ikke må få mit nr, jeg tænker lidt over det, han er ikke lige typen jeg normalt ville gå efter, og jeg er os lige kommet ud af et forhold, så jeg er enlig ikke der hvor jeg tænker jeg skal score, hmm siger jeg, det ved jeg sgu ikke rigtig, han siger kom nu, jeg lover dig at jeg ikke misbruger dit nr, jeg smiler og for vist svaret, så pyt, men så heller ikke noget med at misbruge det, hvordan man så ellers gør det, han griner og siger at det lover han, og så giver jeg ham mit nr.
Jeg er ikke engang kommet hjem endnu, før den første sms kommer, hej smukke, tak for dit nummer, er du kommet godt hjem. jeg svare bare ja og så lidt da. han skriver i løbet af natten, så jeg vågner op til et hav af sms´er og tænker, det er da at misbruge mit nr, hvilket jeg så skriver til ham, han svare, undskyld, jeg vil bare så gerne se dig igen, kan du senere? jeg svare at jeg skal arbejde og så skal jeg ud med en veninde (igen BB) han skriver om jeg ikke vil komme ind til ham i byen så, han skal nok gi. Jeg svare at det behøver han ikke, jeg fint kan betale for mig selv, men at vi kan skrives ved senere. Han skriver mange gang i løbet af dagen og aften, og til sidst giver jeg efter og det ender med BB og jeg tager ind ibyen hvor han og hans venner er. Da vi kommer ind, står han i garderoben og venter, Jeg siger hej og vi snakker lidt, der går ikke ret land tid før han kysser mig, det kommer lidt bag på mig, da jeg nok ikke lige var der, men jeg tænker pyt, jeg har jo fortalt at jeg ikke er der hvor jeg søger en kæreste, så så længe vi er enige, kan vi da godt hygge lidt. Vi kysser, og hans venner bliver helt uuhhh X har scoret, og det forsætter, sjovt/fint nok de første 2-3 gange men efter der, synes jeg at nu er det vel heller ikke vildere, de har vel forhelved set folk kysse før. Jeg hiver fat i BB og siger vi skal videre, for det der kan jeg sgu ikke holde ud, det er for barnligt til mig. Jeg siger til X at BB og jeg skal videre, han spøger om han ikke skal tage med, Jeg siger jeg synes han skal blive med sine venner, hvilket han svare, fuck dem til. Jeg siger til ham, at sådan gør vi ikke der hvor jeg kommer fra, der er det vennerne før scoringer, Jeg kysser ham og går. Han skriver til mig hele natten, og vi snakker sammen dagen efter, hvor vi ender med at aftale at ses.
Vi begynder at se hinanden en del, han er sjov og vi har det skide sjovt og godt sammen, men efter noget tid, fortæller ham mig, at han meget gerne vil være kærester. Der er jeg slet ikke, jeg fortæller ham at jeg lige er kommet ud af et langt forhold, hvor at bruddet tog meget hårdt på mig, så jeg er slet ikke klar til åbne mit hjerte op for nogen i nu. Vi forsætter med at se hinanden i noget tid efter, men han bliver ved med, at spørger om vi ikke skal være kærester og da jeg afviser det igen og igen, siger han, at så vil han give en anden, han har set lidt chancen. Jeg fortæller ham at jeg selvfølgelig er ked af vi ikke skal ses mere, men at jeg fint kan forstå ham, for jeg er ikke kæreste klar. Vi ses et par gange efterfølgende, og en aften, et par minutter efter han er gået hjemme fra mig af skriver han, at det var sidste gang i sås, for han havde valgt at blive kærester med hende den anden. Jeg svare at jeg synes det var en mærkelig måde at gøre det på, for enten havde han lige være hende Utro, ellers var det da en sjov måde at blive kærester på, kun et par minutter efter vi havde være sammen. Han svare mig ikke, og jeg kan huske jeg tænkte at så sluttede det jo nok bare sådan. Hvilket jo var helt fair, for han havde jo sagt at han ville have en kæreste så det skulle jo ligesom ende.
Efter et par uger, bipper der så en sms ind. Hej smukkeste. Jeg savner dig helt vildt, og tænker om du ikke har lyst til at ses? Jeg har ikke gemt hans nr, så jeg savner, altid rart at være savnet, men hvem der? X bliver åbenbart sur over jeg ikke ved det er ham, og svare bare, hvis du har gang i så mange at du ikke ved hvem jeg er, så er det ligemeget. Hvilket jeg bare svare OK til. Han skriver så igen dagen efter, undskyld min besked igår, blev bare såret. Vi skriver lidt frem og tilbage, meget om hans kæreste. Til sidst skriver han så om vi ikke bare kan ses som venner, for vi havde det jo skride sjovt sammen, jeg svare at jeg synes det ville være lidt underligt, men at vi kan godt kan prøve, for ja vi havde det sjovt. Så vi aftaler at ses, han skal i city 2 og købe noget tøj, og han vil gerne have mig med, så det er det vi aftaler. Vi mødes og det går faktisk godt, vi griner og jeg tænker okay måske kan det godt virke, måske kan vi faktisk godt bare være venner, hvilket jeg enlig gerne vil, for han er let at snakke med og ja vi har det altid sjovt. Vi står inde i en tøj butik, jeg kigger på en bluse der ville være flot og siger hey hvad med den her, X kommer over, han smiler og siger ja den er pæn, men den er ikke lige så pæn som dig, han kysser mig, jeg skubber ham væk og siger hvad laver du? husk lige du har en kæreste, han svære jeg er ligeglad jeg har så sindsygt meget lyst til dig, du er alt jeg tænker på, og om det sker en gang mere eller ej, så har jeg jo allerede været hende utro en gang. Jeg er rystede men kan huske jeg også tænkte at det jo enlig ikke var mit problem, jeg kender hende jo ikke, og at det brude være ham der sagde nej og ikke mig. Så vi endte med at have sex på et toilet i city 2. Jeg for det vildt skidt bagefter, jeg har været med til utroskab, og det rammer mig faktisk rigtig hårdt, vi snakker meget om det, og han siger at sådan ser han det ikke, for han var jo sammen med mig, før han var sammen med hende, han nu er blevet kærester med. (lad os kalde hende Katja) Vi ses et par gange mere, men jeg kan ikke holde til det, jeg får vildt dårlig samvittighed, selvom det jo ikke er mig der er min kæreste utro. Men jeg for ondt af Katja og det ender med at jeg siger til X at vi ikke kan ses mere. Han bliver vildt sur og jeg for i løbet af de næste par dage mange sms´er, både søde og kærlige, men også sure og ondskabs fulde. Vi ser ikke hinanden i næsten et år, men han skriver tit, især når han er ude (fuld), og af en eller anden grund svarede jeg en dag og så begyndte vi at ringe sammen. (det vil sige han ringer) når han er på vej på job, eller når han er på vej hjem fra byen. Men vi ser ikke hinanden, for det vil jeg ikke, han er nemlig stadig kærester med Katja og jeg ved at vi ender sammen hvis vi ses. Så det er bedst at lad vær. X fortæller mig at han har været Katja Utro mange mange gange i det år vi ikke har snakket sammen. Så han giver mig ret i, at vi nok ender sammen hvis vi ses. Vi har mange mange snakke hvor vi snakker om os, hans forhold osv. X siger tit at han gerne vil gå fra Katja, men at han bare ikke kan lige nu, for de har lige købt lejlighed sammen, jeg synes det er den dårligste undskyldning i verden, og ser det lidt som om, at han bare gerne vil have os begge to. Jeg møder en sød jyde, som jeg forelsker mig i, og derfor ligger jeg X lidt på is. Efter X og Katja har været kærester i Ca 4 år, skriver han til mig, at nu er han gået fra hende, så han er der når jeg en dag vil have ham, jeg svare at det er forsent, jeg har fundet en sød mand, og jeg har tænkt mig at blive gammel med ham. X og Jeg ser hinanden en gang imellem tilfældigt til forbold, eller ibyen i købehavn, og det går faktisk fint, vi kan snakke og grine, han forsøger et par gange at presse mig til et kys, men da han ligesom finder ud af at hver gang han gør det, bliver han langt på is et stykke tid, dropper han det til sidst og vi bliver faktisk rigtig rigtig gode venner. Ihvertfald for en tid…
Det er halloween, Jeg har aftalt med en veninde at vi skal i Tivoli. Jeg henter Nord fra vuggestuen, han er glad og jeg kan mærke at det nok skal blive en god tur. Vi glæder os helt vildt, for selvom vi har været i Tivoli før så har Nord aldrig prøvet noget der inde før og det skal han idag. Da vi kommer ind i Tivoli starter vi på Rasmus klump legepladsen, Nord har næsten lige lært at gå, så ja han vil bare der ud af, og rutsjebanen er bare et hit, Nord har en fest og det er svært at få ham med videre. Der bliver spillet musik, og Nord er meget imponeret over at Cille kan lave musik ved at slå på noget med en pind. Vi prøver de gamle biler, og Nord elsker det, hans øjne lyser og han er bare et stort smil, det er vidunderligt at se, så Cille og jeg tager skiftes turen med ham igen og igen, og vi får endda lov til at køre gratis en del også, Nord for nemlig charmeret ham der arbejder der, og han kan se at Nord bare synes det er toppen at køre rundt i de gamle biler. Vi går forbi en karrusel, Nord peger og vil gerne prøve den også, jeg er ikke god til karruseller, så der for moster Cille lov at tage turen alene med Nord, Nord synes selv han er rigtig sej, fordi han sidder på en “stor” hest, højt oppe, Cille holder ham selvfølgelig, men stoltheden lyser stadig ud af Nord hver gang de køre forbi mig, de vinker og jeg kan se Nord synes det er virkelig sjovt. Jeg elsker Cille for at elske min søn, det er vidunderligt at have en veninde der vil ham så gerne, der er tit når vi er ude sammen at Cille “har” Nord, det er hende der holder ham i hånden når vi går, det er hende der tager ham op af klapvognen og bære rundt på ham, når han ikke gider sidde der mere, hun fjoller med ham, leger med ham, hun giver ham mad, og trøster ham hvis han bliver ked af det eller slår sig. Hun er så meget mere end bare en veninde, og Nord elsker sin moster Gille.
Da de er færdig med at køre karrusel og jeg er blevet helt rundtosset bare af at kigge på dem, er det tid til vi skal have noget at spise, Nord er så glad for mad, så det er nemt at finde et sted at spise hvor der også er noget han gider at spise, for han kan lide alt, vi hygger og spiser i noget tid, og så er vi klar til mere Tivoli, der er blevet mørket imellem tiden og haven er så (u)hyggelig med alle lysene og halloween pynten. Da vi går forbi de gamle biler, vil Nord selvfølgelig prøve dem igen, så det gør vi så, da vi har taget et par ture mere er Nord ved at være træt, jeg ligger ham til at putte i klapvognen, og jeg kan mærke på ham, at det har været en god dag, han ligger bare og hygger og putter, vi går lidt rundt og der går ikke længe før at Nord sover. Cille og jeg går en lille tur gemmen haven og snakker, vi snakker om at næste år der skal vi her ind igen, og så er Nord også blevet så stor at han kan prøve meget mere, for der var mange ting han gerne ville prøve, men hvor han var lige lidt for lille. Vi snakker også om at vi da helt sikkert skal her ind igen til Jul.
Vi går hjem, og da jeg kommer hjem, bære jeg Nord op, jeg for taget tøjet af ham og givet ham en tør numse uden han vågner, men da han skal have nattøj på vågner han lige lidt, men ligeså snart han har fået nattøj på og er kommet over i sin seng, med sin sut og Nulle så sover han igen. Det har været en vidunderlig dag.
Det var så dejlig en dag, jeg husker hvert et smil, og hans stålende øjne, jeg er så glad for jeg har de her minder. Men det gør så ondt at jeg ikke får lov at opleve flere dage med Nord, Jeg havde aldrig troet jeg skulle miste ham, jeg troede jeg havde alt tiden i verden, alt tid til at opleve alt med ham, og at jeg selvfølgelig skulle i Tivoli med ham igen i år, at jeg skulle se ham vokse op og indtage hele verden. Men sådan ville X det ikke. Det gør så ondt og jeg har svært ved at se at live kan blive værd at leve igen, når Nord ikke længere er her, han var hele min verden. Min kærlighed, min stolthed, min styrke, og nu også min smerte. Nord min elskede skat, jeg mangler dig, jeg savner dig så ubeskriveligt meget, og jeg elsker dig mere end noget andet. Du vil altid være min Nr 1. Mor og Nord altid altid.
Idag er det d. 2/11, idag er det 2 år siden jeg fødte min elskede søn. Idag ville lille Nord været blevet 2 år, Det skulle have været en dag, med fest, familie, venner, kage, balloner, dans, leg, ballade og en masse kærlighed. Men nu er alt anderledes, idag er en dag hvor alt gør ondt, og det gør mere ondt en normalt, idag er en trist, tom og ulykkelig dag, for hvordan holder man fødselsdag for sin døde søn? og gør man overhoved det? kan man overhoved det? Jeg ved at lige meget hvad jeg gør idag så bliver dagen hård, det er så uretfærdigt at min lille Nord ikke skulle have lov at leve, at han ikke fik lov at blive 2 år, og især fordi han ikke var syg, eller døde ved et uheld. Nej han blev myrdet af sin egen “far” Han blev kold blodigt slået ihjel, han blev brugt som et våben til at skade mig mest muligt, der var mere had til mig end kærlighed til Nord. hvordan er det muligt? selv nu, selv efter X har myrdet Nord, så elsker jeg stadig Nord mere end jeg hader X.
Jeg har valgt at holde fødselsdag for Nord, for selvom om han ikke er her på jorden længere, så er idag stadig den den han blev født, og det skal fejres, jeg ville aldrig have været ham foruden, Nord er det bedste der nogensinde er sket mig, og han har givet mig mere på sit alt alt for korte liv, end nogen anden nogensiden har givet mig. Hans kærlighed er den største gave jeg nogensinde har fået, og min kærlighed til ham har gjort mig til et bedre menneske. Så Nord skal fejres, og det skal fejres at han har været her, også selvom det gør så ondt at han ikke længere er hos mig. Jeg har inviteret familie og venner på kage og hygge kl. 17.00 ikke noget vildt, bare stille og rolig, for jeg har ingen ide om hvordan jeg har det på dagen, om jeg overhoved kan hænge sammen.
Dagen starter tildigt, og den starter da også med at jeg bryder sammen, jeg kan huske hvordan jeg sidste år sang morgen fødselsdags sag for Nord, Jeg havde aldrig forstillet mig at det både var første og sidste gang jeg skulle gøre det. Jeg tænkte dengang at næste år på hans fødselsdag der kan hele familien måske være sammen og holde fødselsdag for ham. Nord havde en skøn 1 års fødselsdag, men jeg tænkte mange gange i løbet af dagen, at hans far manglede, hvis jeg havde vist, hvad jeg ved idag, ville jeg havde været lykkelig over X ikke var der. Puha jeg kan mærke det bliver en hård dag idag. En veninde ringer på, hun er kommet for at tage med mig til tatovøren, jeg skal have lavet et protræt af Nord. Vi kommer ind til tatovøren (Colorblind Tattoo Studio) Vi snakker om Nord og om hvor meget den her tatovering betyder for mig. Jeg er nervøs og spændt på samme tid, og jeg glæder mig for første gang oprigtig til noget siden Nord´s død. Vi begynder og jeg mærker en forløsning af at smerten inden i mig, ikke er så stor som den normalt er, jeg tror det er fordi “smerten” ved at blive tatoveret, tager lidt af smerten inden i mig, og det føles godt, dog synes jeg ikke at det gør ondt nok at blive tatoveret, det er slet ikke den smerte jeg husker eller havde forvendet, men igen måske er det fordi, når man går med så meget smerte inden i hele tiden, så er der ikke så meget anden der gør rigtig ondt.
Da tatovering af Nord er færdig bliver jeg lidt rørt, den er så smuk, hans øjne lyser af liv og glæde som de gjorde da han var i live, og hans må har han så velkendte ballade smil. Jeg kan mærke hvor meget den her tatovering allerede betyder for mig, nu har jeg ham både under huden og på huden, og når jeg nu ikke kan have ham her hos mig, er det her måske det der kommer tættes på at have ham hos mig, for nu har jeg ham altid med mig. Jeg havde aldrig troede jeg skulle have et protræt tatoveret på mig, men det her giver bare mening, og Nord er så smuk.
Da vi kommer hjem, mødes mig og veninden med Cille, vi mødes med hende oppe ved hjerte træet, Cille har lavet et så smukt fødselsdags kort til Nord, med minder og billeder af de to, og jeg ved Nord ville have sin moster Gille hos sig på sin fødselsdag, så de rigtig kunne fjolle og lave ballade, så igen bliver jeg rørt. Jeg ligger en blomsterkrans til Nord, og der er også andre der har lagt kort, lys og blomster, det er så smukt at se, at andre også tænker på ham og mig på denne dag, og at de kommer og viser det, det betyder virkelig meget for mig, meget mere end de ved.
Der kommer gæster, vi hygger med kage,mad og mere kage, Jeg har lavet en lagkage til Nord, der ligner en af han ynglings biler, og mi svigerinde har lavet de lækkerste boller. Jeg får en masse fine blomster, lys, en bamse, chokolade, og en masse billeder af Nord, som betyder alt, for det er billeder jeg ikke selv har, og alt hvad jeg kan få med Nord, er meget meget værdigfuldt for mig, det er minder og det er alt jeg har tilbage. Min lillebror har også lavet en bog til mig, med billeder og små historie og minder med Nord, den er så sød og smuk og jeg bliver meget meget rørt, Jeg har ikke læst den endnu, men jeg har kigget billeder og de fik mig både til at græde og grine, Jeg er så taknemmelig for at vi har så mange gode og sjove minder sammen. Det ringer på døren og uden for står nogen af vores naboer, der er tændt en masse stearinlys på opgangen og der står et stort og smukt maleri, det viser vejen til Nord, via en stor smuk stjerne (Nordstjernen) og så står der, til minde om Nord, 2/11/2014 – 10/6/2016 Mor og Nord altid altid. Igen bliver jeg meget rørt, jeg er så taknemmelig for at der er nogen der tænker på mig og ikke mindst min elskede søn, især på denne svære dag.
Vi har alle sammen skrevet en masse små hilsner til Nord, og fætter Ja-ja har tegnet en tegning, vi binder dem alle sammen fast til nogen lysende balloner vi har fyldt med helium, så vi slutter aftens af med at gå ned og sende dem op til Nord. Da jeg endelig ligger i min seng, er jeg stolt af at jeg kom gemmen dagen, men den har virkelig også været hård, jeg er glad for jeg valgte at holde Nord´s fødselsdag, vi har grædt, og jeg har grædt mange tårer, men vi har også grine, vi har mindes Nord med ære, og jeg er glad for, at jeg på denne dag var omgivet af mennesker der både elsker mig og Nord, uden dem, var jeg nok ikke komme igennem dagen, det gør så ubeskrivelig ondt at min lille Nord ikke skulle have lov at blive 2 år. Men tak Nord fordi jeg måtte have den ære at føde dig for 2 år siden, du er mit livs kærlighed og du vil altid være min Nr. 1. Tillykke med din dag min skat. Mor og Nord altid altid.
