Et lidt forsinket indlæg om mit nytår.

Det er torsdag og vække uret ringer, klokken er 04.45 og selvom jeg er træt, efter at være kommet alt for sent i seng, da jeg var til suspekt koncert igår, så står jeg hurtig op, for idag går turen nemlig til London, nået jeg har set frem til meget meget længe. Julen var så hård ved mig, at jeg ikke kunne holde ud at, tænke på hvordan jeg skulle komme igennem nytåret. Jeg har levet hele år 2017 uden Nord og jeg har ikke lyst til at gå ind i endnu et år, hvor han ikke har levet, men har man noget valg? Det bliver et nyt år om man vil det eller ej, men jeg havde på ingen måde lyst til at fejre det. Så derfor havde en veninde, BB og jeg booket en tur til London baby over nytåret.

Min lille vuf, Batman er blevet hentes af hans “far” en eks, og jeg ved at han altid har det godt der, der er pyntet op til nytår hos Nord (de steder hvor jeg mindes ham) så jeg kan tage afsted med god samvittighed. Da BB og jeg har fået pakket det sidste ned, er vi klar til at tage afsted, vi tager metroen ud til lufthavnen, og jeg kan allerede der mærke at det her er en god ide, jeg føler mig ikke så tynget og træt som jeg har gjort i resten af december. Vi kommer ud til lufthaven og efter vi er kommet igennem sikkerheds kontrollen, kun med det lille problem at BB var ved at gå fra sin bagage, er det nu tid til at flyve, jeg sender min bror en besked, hvor jeg som altid fortæller ham at jeg elsker ham, noget jeg altid gør og altid har gjort når jeg skal flyve, ligsom at jeg altid skriver et brev som ligger der hjemme, hvor jeg fortæller min familie og venner at jeg elsker dem, hvis der nu skulle ske mig noget, det var et af de breve X prøvede, at vende i mod mig, og bruge som om at jeg var selvmords truget, men alle der kender mig (også X), ved at jeg altid skriver de her breve når jeg skal flyve, det startede fordi jeg var bange for at flyve, og nu gør jeg det fordi jeg har en ide om at den dag jeg ikke gør det, der sker der noget slemt, så hvorfor ikke bare forsætte, og skulle der så ske mig noget, så ligger der de sidste kærlige og trøstende ord til min familie, og det kan jeg virkelig ikke se noget galt i, men selvfølgelig så X det, som en mulighed for at prøve at såre og skade mig igen igen.

Da vi lander i London, har jeg det meget bedre end jeg har haft i lang tid, jeg ser så meget frem til de næste dage i London, jeg ved bare at den her tur er god for mig. Vi kommer til vores hotel, men da vores rum ikke er klar endnu, stiller vi bare vores bagage og så er det ellers vindere ind til byen, vi bor lige ved Hyde park, så vi vælger at gå, så kan vi også kigge på egern i parken. Vi har bestilt tid til afternoon tea på Hilton hotel ved Covent garden hjemmefra, da vi fandt et rigtig godt tilbud på en deal side. Det er super hyggeligt, og jeg elsker at opleve sådan nogen ting her, man kan godt se at det er et fint sted, og vi er måske lidt underdressed, men vi hygger os og det er super godt. Efter afternoon tea, står den på lidt billig shopping i primark,  vi finder også et sted hvor man kan få malet sko som man ønsker det, så jeg skal selvfølgelig have et par hvor der står mor og Nord altid altid. Aftensmaden bliver take away fra Mc´D, da  vi først er tilbage på vores hotel kl 22.30 den aften, det har været en lang med god dag, og selvom jeg virkelig mærker savnet til Nord da det er senge tid, ser jeg frem til dagen i morgen, jeg kysser Nulle (Nord´s nus bamse) som jeg selvfølgelig har med mig, og hvisker, mor elsker dig Norden.

Vores værelse er fint, det er jo London, så jeg forventer og forlanger ikke så meget. Vi kom lidt sent i seng, så vi står op ved 09.00 tiden fredag, og så står den ellers på morgen mad, som selvfølgelig skal være lokal, vi finder et hyggeligt sted, og selvom det tager sin tid at få maden, så nyder jeg at få english breakfast igen. Efter morgen mad, står den på en tur i Primark igen, der kan man få en masse billigt “lort” og jeg elsker det. Vi bruger lang tid der, og finder en masse gode ting, især trænings tøj og gummi sko bliver der købt ind af, for når jeg kommer hjem, skal jeg altså i from igen, jeg har virklig taget meget på, det sidste stykke tid, selvom jeg har spist fint og dyrket lidt motion, men jeg må bare give den endnu mere gas i det nye år, med sund mad og masser af træning, for jeg hader det virkelig helt vildt, at jeg har taget så meget på, så det skal der gøres noget ved, ikke at jeg ønsker at tabe mig så meget som jeg gjorde da jeg mistede Nord, for det var på ingen måde pænt, men bare sådan så jeg kan lide det jeg ser, når jeg kigger på mig selv i et spejl, det kan jeg ikke nu, og når jeg har det skidt inden i, går det altså ikke at jeg også ligner lort.

Lørdagen står på en tur til Camden, der skal vi ind og se burlesque, vi ved ikke rigtig hvad vi skal forvente, andet end jeg ved at, det er noget med nogen damer der smider lidt tøj, det er også noget vi har booket hjemmefra da jeg fandt et super tilbud på et show med middag. Vi tager først en tur ind til byen, og hygger lidt, vi spiser en god omgang fish and chips, for det skal man altså når man er i london, og så vælger vi også at få en omgang Gin menu til. Vi er godt mætte og måske lidt fulde, da vi forlader pubben hvor vi spise, vi tager tilbage til hotellet og duller os lidt op, for der dresskode på showet i aften, så vi må heller se bare lidt godt ud. Vi tager til Camden, og da vi er der i god tid, går vi en tur på pub og drikker en cider. Vi kigger os lidt omkring i Camden, og når vi nu er her, skal vi også lige en tur forbi Cyperdog, det er en sjov (techno) butik, hvor der altid er fest. Og så står den ellers på burlesque show, det er både sjovt, lidt frækt og vildt hyggeligt, det er et super hyggeligt sted og maden er fin, vi ude og danse en enkel dans, vi griner og vi hygger os super meget. Efter showet åbner de op ind til en natklub og vi er lige inde og kigge, det ser rigtig fedt ud, det er en gammel heste stald der er lavet om til en natklub, men der er stadig nogen bokse tilbage, som man så kan booke hvis man er nogen stykker, så kan man holde sin egen fest, samtidig med man er en del af en kæmpe fest. Da vi begge er lidt trætte og gerne vil have noget ud af dagen imorgen, hvor det jo er nytårs aften, tager vi tidligt hjem.

Søndag/nytårs aften, vi står “tidligt” op, går ud og spiser morgen mad, ikke så langt fra hvor vi bor, da vi når vi har spist skal tilbage til hotellet for at gøre os klar til nytår. Da  vi på hotellet har det nogen cidere, og der er lagt makeup, selvfølgelig med masser af glimmer, da det er jo nytår, er vi klar. Vi skal lige en tur i Primark og bytte nogen ting, inden den står på middag på Big Easy. Lige ved siden af der hvor vi skal spise vores nytårs middag ligger der en kirke, vi går ind, og til stor glæde for især mig, kan man tænde lys i kirken. Vi tænder lys for alle dem vi har mistet og savnet, og selvfølgelig for Nord, han er for mig grunden til at jeg kommer i kirker og tænder lys, Vi ser en hjerte lys holder, vi skynder os at købe nogen lys, og fylder så hele hjerte ud med lys, hver gang jeg tænder et lys sender jeg en kærlig tanke og minde afsted, jeg savner min lille dreng så meget, jeg ville sådan ønske at jeg kunne fejre nytår med ham, den bedste nytårs aften jeg har haft, var da jeg holde nytår med Nord, to veninder og den ene venindes søn, det var så hyggeligt, og det er for mig sådan det skulle være. Jeg ved at Nord ville være så stor nu, at han ville elske nytåret, han var en dreng med knald på, så nytårs aften er lige i hans ånd. Vi spiser en lækker hummer middag, med masser af cocktails, så vi er i godt humør da vi går fra restauranten, og nu står den på teater/musical. Vi skal ind og se Thriller, og jeg glæder mig til at høre en masse af Michael Jackson´s musik, vi har en fest, der bliver sunget, danset, kigget lidt på mænd, og drukket nogen drinks. Efter showet går vi lidt rundt i Londons gader, alt er lukket af for biller, der er en super stemning, folk er glade, vi har købt en flaske champagne så vi kan skåle nytåret ind når klokken står 12, men da London er en time foran, synes vi, at vi også skal skåle det danske nytår ind, så det gør vi midt i London da klokken står 23.00 godt nytår Danmark, godt nytår min Nord. Vi går gennem Hyde park på vej tilbage til hotellet, og da klokken slår 24.00 i London hoppe vi ind i det nye år fra en bænk i Hyde park, men champagne og to små bord bomber hjemmefra til ære for Nord. Jeg savner ham helt vildt, mit hjerte gør ondt, men jeg er lettet over ikke at være hjemme i dk lige nu, det er som om jeg bedre kan få luft her, for Nord kunne jo godt være der hjemme i dk og hygge sig hos mormor og farmor til nytår, imens jeg var her, og selvom jeg godt ved det ikke er sådan, selvom jeg mærker savnet og smerten over hans død, kan jeg bare bedre nyde nytåret her. På vej tilbage til hotellet snakker jeg med en ven hjemme i dk, vi har holdt nytår sammen i rigtig mange år, og de år vi ikke holder nytår sammen, ringer han altid, det gjorde han så også i år, og det betyder virklig meget for mig, det er dejligt at vide at der bliver tænkt på en. Vi hygger lidt på hotellet inden det er senge tid, vi fik sig fint farvel til 2017 et år, der har været sindsygt hårdt, og når jeg ser tilbage ved jeg ikke hvordan det er lykkes mig at komme igennem det, det har været et rigtig lorte år, dog med nogen lyse oplevelser ind i mellem, og det er nok enlig dem der har fået mig gennem året. 2016 er det værste år i mit liv, men alligevel var det også et år hvor Nord levede, så den første halvdel af 2016 var vidunderligt, fyldt med lykke og kærlighed fra Nord, anden halvdel var mit livs mareridt, fyldt med sorg, savn og smerte. 2017 har bare været, tomt, hårdt, ondt, og rigtig ensomt, fyldt med sorg, smerte og et savn som kun bliver større og større.

Da vi vågner næste dag, er det en underlig følelse at, vi nu er gået ind i et nytår 2018, men jeg har det faktisk okay, jeg føler mig klar til det nye år, og jeg har helt sikkert mere mod på 2018 end jeg havde på 2017. Det er et nytår og jeg har håb for det her år, jeg tror på at det bliver bedre end 2017, og jeg ved at jeg nok skal klare du udfordringer der helt sikkert kommer, jeg ved at 2018 ikke bliver nemt, jeg ved at savnet til Nord vokser, og jeg ved at der kommer mange dårlige og hårde dage, men jeg tror alligevel på at der også kommer okay og måske endda gode dag. Jeg ved at Nord er med mig og at han støtter mig, og jeg ved at jeg kan klare de ting der kommer, fordi jeg har ham med i alt jeg gør. Vi har en fin sidste dag i London, og da vi lander i københavn meget sent samme aften, takker jeg mig selv for at jeg to afsted, og selvom jeg helt sikkert godt kunne været blevet noget længere ser jeg også frem til at komme hjem til “Nord” igen, Det er altid hårdt at komme hjem når jeg har været væk, men jeg bliver bedre til det, og jeg kan virkelig mærke at de her ture lidt væk er gode for mig, jeg føler mig mere klar og har mere energi til at klare hverdagen som venter lige rundt om hjørnet. Da jeg falder i søvn den nat, er det som altid med Nulle i mine arme og Nord i mine tanker, Nord min skat, mor elsker dig, og jeg skal nok forsat kæmpe for at gøre dig stolt, godt nytår min skat.

I onsdags d. 10/1 2018  var det 1 år og 7 måneder siden at Nord blev slået ihjel, det skær dybt i mit hjerte, og lige netop den tid, 1 år og 7 måneder fylder min krop med smerte, en smerte jeg ikke kan forklare. 1 år og 7 måneder var den tid Nord fik lov at leve, og nu har han så været død ligeså længe som han fik lov at leve, og det er på ingen måde fair. Jeg har svært ved at huske livet før Nord, for allerede fra da jeg blev gravid, kom det lille væsen inden i mig, allerede før mig selv, allerede der handlede mit liv om Nord, og det blev jo kun forstærket da han blev født. Jeg kan huske at når jeg kiggede på ham, kunne jeg slet ikke huske hvordan livet var før ham, jeg følte at jeg altid havde haft ham, og da han døde kunne jeg på ingen måde overskue eller forstille mig livet uden ham, det kan jeg så stadig ikke, og han er stadig den største del af mig liv, han kommer stadig før mig, jeg tænker stadig på ham før mig selv, og jeg elsker ham højre end noget andet. Så når jeg tænker på at jeg kun havde ham i live i 1 år og 7 måneder, føles det så vildt at han nu har været død ligeså længe, for jeg føler jeg har haft ham meget længere end han har været død, og på samme tid, savner jeg ham som om at det er 10 år siden at jeg sidst holde ham i mine arme, så han smil, kyssede ham og hørte ham sige mor,  men det er “kun” 1 år og 7 måneder siden. Tid er noget mærkeligt noget, Nord´s liv var alt alt for kort, jeg fik så lidt tid med ham, og alligevel kan jeg ikke rigtig huske livet før ham, for fra jeg havde ham i mine arme første gang, følte jeg han altid havde været en del af mig og mit liv. Men jeg fik KUN et 1 år og 7 måneder med ham, og nu har jeg så levede 1 år og 7 måneder uden ham, det føles på en og samme tid, som meget kort tid og som meget lang tid, jeg følger smerten over Nord´s død, som var det igår jeg fandt ham livsløs og bleg alene i en stor seng i X´s lejlighed, jeg føler savnet til ham, som om at jeg ikke har set ham, kysset ham eller holdt ham i mine arme, i over 10 år. Tid, sorg, savn og smerte er en mærkelig kombi, og jeg har svært ved at finde ud af mine følelser omkring det, jeg har svært ved at finde ud af hvilket ben jeg skal stå på og hvordan jeg skal gå den lange vej ud af mørket, når jeg har det sådan her, men jeg ved at jeg er nød til at finde en måde, jeg ved at der kommer mange af de her “bump” på vejen, resten af mit liv, så jeg er nød til at blive ved med at gå, ligemeget hvor store bakker jeg skal op af, for igen at kunne se lyset for enden.

D. 11/1 2018 var det så den første dag, hvor Nord havde været død længere end han fik lov at leve, det er en mærkelig følelse, en følelse jeg ikke har følt før, og jeg kan ikke rigtig forklare den, men jeg kan sige at jeg på ingen måde bryder mig om den, jeg føler mig tung, træt og ked, jeg synes det er uretfærdigt, og lige netop uretfærdighed har jeg svært ved, især når jeg ikke kan ændre det. Jeg har på mange måder lyst til at nogen skal staffes, men hvem? X er død, han var en kujon, som tog den nemme ud vej, fordi han var et svagt menneske der ikke ville stå til regnskab for hans ondskab. Jeg ved det er bedst for mig at X er død, jeg ved han aldrig ville havde ladet mig være i fred, jeg ved han aldrig ville have givet mig muligheden for at leve igen, og jeg ved at hvis han kunne se mig nu, ville han hade at se at jeg stadig står, for det var bestemt ikke det der var hans mål med at myrde Nord. Så at jeg får et liv igen, det at jeg stadig står er måske den eneste måde hvor på at jeg kan straffe X, så det er mit mål. Så som jeg har sagt så mange gange før, så skal han ikke vinde, og det gør han heller ikke. Det eneste han har vundet er at han har splittet venner og familie, han har efterlad dem som holde af ham, i et svære liv. Jeg mistede alle følser for X da han slog Nord ihjel, så jeg snakker ikke om mig, eller mine. Jeg snakker om han støtter, hans så kaldte “venner”, men ingen af dem betød nok for ham, til at han ville åbne sig op for dem, så de havde en chance for at hjælpe ham. Nej for ham var det vigtigere at ødelægge mig og så var han ligeglad med at han også ødelage dem der holde af ham. Så tillykke X, du har ødelagt mange liv, og du har såret mange mennesker, og for det håber jeg du føler intet andet end konstant og evig smerte. Selv længe efter jeg ikke lever mere, og jeg ikke længere føler smerte, håber jeg du lider til evig tid der hvor du er nu. Jeg håber at den dag jeg bliver genforenet med Nord, at smerten i X forstærkes og at han kan se at Nord´s og min kærlighed over vinder ALT.

Dagen hvor Nord har været død længere end han levede var en tung, mørk og hård dag, og måske netop derfor fyldte hadet mere end normalt. Normalt er det ikke hadet der fylder i mig, normalt er det savnet til Nord og kærligheden der fylder, men lige denne tid var hård, og derfor kom hadet frem i mig. Som alle de andre hårde og smerte fylde dage, som kom jeg igennem, jeg kom igennem med støtte fra de mennesker der altid er der for mig, jeg kom igennem med støtte fra alle dem der tænker på Nord, og jeg kom igennem med kærligheden jeg har til Nord, og jeg kan mærke at selvom smerten gennem borde mig og jeg bliver så ked af det, så bliver jeg stærkere og jeg bliver bedre til at acceptere at sådan her vil jeg få det nogen dage resten af mit liv. Der vil altid være dage der gøre mere ondt end andre, der vil være dage fyldt med sorg, nogen fyldt med smerte, nogen fyldt med had, og nogen dage hvor savnet er ulideligt,  og det er okay, det skal der være plads til. Det gør ondt, det at mistet et barn er det værste et menneske kan komme ud for, så selvfølgelig gør det ondt og det må det også godt, det gør jo ondt, fordi jeg elsker og savner Nord, og så længe det er derfor det gør ondt, så skal jeg nok klare den. Jeg ville aldrig ha undværet den tid jeg fik med Nord, selvom den var alt ALT for kort, og den nu gør at jeg skal leve resten af mit liv i sorg og smerte, Men det er smerten værd, Nord er smerten værd, han er det bedst der er sket mig, og jeg lever heller i denne smerte hver dag resten af livet end ikke at have haft ham. Nord min skat, mor elsker dig evigt og altid, det er mor og Nord altid altid som vi aftalte.

Der har været meget stille her på bloggen i noget tid, det har der været fordi, jeg ikke har kunne finde overskud til at skrive, på tros af at, jeg gerne ville og enlig også havde brug for det. Men hver gang jeg har sat mig ned og ville skrive, er jeg brugt sammen i tåre og har ikke kunne skrive, det kan jeg så nu, selvom det stadig er med tåre, men nu skal noget af alt det jeg har gået med og går med inden i ud.

December og julen var rigtig rigtig hård ved mig, det kom ikke bag på mig at det ville blive hårdt, for selvfølgelig er det svært uden Nord, det er hver dag, men især højtider og mærke dage er svære, så jeg viste godt det ville blive hårdt, og jeg synes jeg havde forberedt mig, men jeg troede måske at, fordi jeg har været en december og jul igennem uden Nord, ville jeg vide hvad jeg gik ind til og at det derfor ville være bare lidt nemmere end sidste, men nej, tværdig mod. Jeg synes december og julen 2017 var hårde ved mig, end den første jul uden Nord. Måske fordi jeg denne gang er mere ved mig selv, sidste gang var jeg i en from for chok boble, og jeg skulle “bare” overleve julen, jeg skulle “bare” igennem den. Denne her gang, skulle jeg ikke bare overleve, denne her gang skulle være i det, og jeg var jeg nød til at indse at det er sådan her december og julen er for mig nu, det er ikke længere en tid, jeg elsker og glæder mig til, det er nu en tid, fyldt med smerte, hvor jeg konstant bliver mindet om at Nord mangler. Der er snaps hele tiden af veninder, og familie med deres børn der åbner pakker, billeder på facebook hver dag hvor der er familie hygge. Jeg ved at jeg havde gjort det sammen hvis Nord levede, men det gør han ikke, og derfor gør det sindsygt ondt på mig at se og blive mindet om. Jeg bliver mindet om at jeg ikke længere passer ind i mine venners og families verdener, jeg følger ikke at jeg høre til nogen steder, jeg føler mig malplaceret, og lidt i vejen. jeg ønsker dem alt godt, og jeg ønsker de er lykkelige, men det gør alligevel ondt at se på, for hvad med mig? og lige netop det der, hvad med mig? gør at jeg føler mig i vejen, for hvis dem omkring mig, ser hvor ulykkelig jeg virkelig er, ødelægger jeg så ikke lidt deres lykke?  Jeg prøver at være den gode faster og søster til min bror og hans børn, men jeg gør det nok mere af pligt end af lyst, jeg gør de ting jeg gør, fordi jeg elsker dem, men også fordi jeg gerne vil bevare det bånd der er mellem os, men som jeg føler er blevet løsnet lidt. Jeg frygter rigtig meget at også mister dem,  fordi de har jo en hverdag, som heldigvis er fyldt meget mere med glade og lykke end af sorg, og det under jeg dem virkelig, men det er svært at se på og være omkring, og derfor har jeg nok trukket mig lidt, og jeg er bange for at jeg ikke kan finde vejen tilbage til dem, hvis jeg trækker mig helt, så derfor prøver jeg med alt jeg har at være en god faster og søster i julen, selvom den er særlig svær for mig. Jeg håber og har et ønske om at de bånd jeg har til min bror at det bliver lige så tæt som det var, når jeg er blevet bedre til at håndtere andres lykke, for jeg ønsker mere end noget andet at forblive tæt med Nord´s fætter Ja- ja og at jeg også for et tæt bånd til Ja- ja´s nye lillesøster.

Som sagt var julen hård ved mig, den var tom og ensom, på tros af at der er mennesker omkring mig, jeg prøver at komme ud og lave ting, og det går også fint nok, jeg kan godt hygge mig, i det rigtige selskab, der er folk der for mig til at grine, der er dem der kan give det kram, som tager lidt smerte fra mig, og der er dem der kan håndtere min sorg, hvor jeg ikke frygter at græde i nærheden af dem, og alle de her mennesker betyder alt for mig, og jeg ved at de gør alt de kan for at jeg kan holde livet ud, men lige i julen, har de jo også tit travlet med deres egnet liv, deres egen familie osv. Så måske er det også en af grundene til at julen er lidt ekstra hård og ensom for mig, men bliver glemt lidt når hverdagen er travl.

Jeg er typen der gerne vil have at julen er som den altid har været, og altid skal være, men det kan den jo ikke uden Nord, det mærkede jeg allerede sidste jul, men der havde jeg tros alt min familie omkring mig, det var hårdt fordi Nord ikke var der og jeg kunne kigge på Ja-ja (Nord´s fætter) og se at det var sådan det skulle havde været, det gjorde ondt, men i år da jeg ikke skulle holde jul med Ja-ja, og min bror, var det endnu svære, for jeg kunne ikke på samme måde forstille mig, hvordan julen med Nord ville ha været, og det gjorde endnu mere ondt. jeg vågner om morgen, med tåre i øjnene, jeg græder stille, sætter mig op, kramme Nulle (Nord´s nus bamse) ind til mig, kigger ud af vinduet, sidder sådan længe før jeg kan tage mig sammen til at stå op, jeg gider ikke den her dag, jeg gider den ikke uden Nord, det bliver alligevel ikke rigtig jul uden ham. En veninde (BB) og jeg tager over og træner, så for jeg da lidt tid til at gå. BB og jeg skal mødes med min mor uden foran kirken, for jeg skal selvfølgelig tænde lys for Nord, på vej over til kirken, høre jeg en stemme sige god jul Sara, jeg kigger op og ser X´s storebror og Nord´s farmor, det giver et sæt i mig, og min krop rammes af en følelse jeg ikke kan beskrive, faktisk vi jeg ikke om jeg nogenside af følt den følelse før, jeg krammer Nord´s farmor, jeg har ikke set hende siden Nord´s begravelse, så det er mærkeligt at stå der med hende i armene, hun krammer mig tilbage og siger, jeg tænker på dig skat, jeg ved det er hårdt, jeg kysser hende på kinden, ønsker hende en god jul og skynder mig så over i kirken.  Da vi kom ind, og jeg fik tændt et lys, brød jeg sammen, jeg kunne ikke holde igen længere, jeg mærkede hvordan savnet og smerte overtog alt i mig, åhhh min Nord, jeg savner dig så meget, det her er ikke fair, det gør så ondt, og det er ikke sådan her det skal være, du fortjente livet, og jeg fortjener dig her hos mig. Min mor krammer mig og holder om mig, vi står sådan et stykke tid, og græder og græder, en kirke tjener, kommer over med noget papir til mine øjne, og jeg for heldigvis masser. Da jeg har grædt ud, og jeg igen kan trække vejret, går vi ud af kirken, og som altid, lige inden jeg går ud, vender jeg om rundet, kigger op på englene forende, og sender et luft kys afsted, mor elsker dig. Jeg siger farvel og god jul til BB som skal holde jul hjemme hos hendes familie, jeg giver mig mor et kys og siger vi ses om lidt, for jeg vil gerne lige op forbi hjerte træet, (Nord´s træ) da jeg kommer op til træet, bryder jeg igen sammen, selvom jeg ikke troede jeg havde flere tåre tilbage for idag, men der står jeg så, alene, jeg krammer træet, Mor, mangler dig så meget, det gør så ondt uden dig, det er så svært uden dig, men jeg lover dig at jeg gør det så godt som jeg kan, jeg for dig min Nord, tårene strømmer ned af mine kinder, jeg finder et stykke papir frem og tørre mine øjne, men det er ikke til meget hjælp, for det er allerede ret vådt, om jeg er slet ikke færdig med at græde. Jeg sætter en lille engel ind i træet, og jeg kan se at der er andre der har været fordi og sendt Nord en tanke, der er nemlig både, et lille juletræ, blomster og kort, jeg ved med et hvem der har været fordi, og jeg bliver altid meget rørt, når jeg ser at der bliver tænkt op Nord, det betyder alt for mig at han bliver husket, og ikke kun af mig, for den er på den måde han kan leve videre, det er sådan han stadig er i verden, så tak af hele mit hjerte.

For mig blev det ikke rigtig juleaften, selvom min mor laver steg og har sørget for god mad, min veninde DJ har sørget for juletræ, og har pyntet så fint op, blandet med et kompas for Nord. Jeg vinder via facebook en mini rejse med fly og hotel, og det løfter helt sikkert humøret lidt, for så kan jeg da komme lidt væk her efter jul, men det er bare stadig ikke rigtig jul, når alt ikke er sådan som jeg gerne vil have det, og jeg vil have Nord, all i want for christmas is Nord. Jeg formådet at have en fin aften tros alt. Min mor, far, moster og jeg, holdte jul hos min veninde DJ og hendes mor, vi fik god mad og vin, vi åbnet gaver, jeg fik nogen rigtig fine ting og vi hyggede bestemt, men rigtig jul var det ikke, på tros af at de gjorde alt, for at give mig en god aften, jeg mærkede den dårlige samvittighed prikke til mig, over at jeg ikke var tilfreds, jeg hader når det er sådan, for de prøver virkelig og gør det så godt som de kan, men for mig er det bare ikke nok, og det er ikke fordi jeg vil være unfair, men jeg mangler jo Nord, og det gør ondt. Da aften er ved at være slut, beslutter min veninde og jeg at tage ud en tur på Nemo (en bar på Christiania) og feste lidt, og det var godt at få tankerne lidt væk, der var masse jeg kender, og det var dejligt med en masse julekram og støtte. Da jeg endelig kom i seng, var det med en god følelse af at jeg klaret det, og jeg ved at jeg bliver stærkere og bedre til at håndtere smerten inden i mig. Så selvom den stadig tit, bringer mig helt i knæ, så ligger den mig ikke længere helt ned, og jeg ved at jeg nok skal vinde den her, for jeg har nemlig Nord ved min side, og selvom det skulle være mig, der passede på Nord, så er det nu ham der passer på mig, og jeg stoler fuldt ud på at han kan klare opgaven, jeg ved nemlig hvor stærk vores kærlighed er. Mor og Nord altid altid