Sidste gang de så ham i live…

Idag har min mor fødselsdag, og tankerne falder på minderne fra den sidste dag hun så Nord. Jeg hentede Nord fra vuggestue tidligt sammen med Cille, men som altid når moster Gille var med, tog det altid lidt længere tid at komme ud fra vuggestuen, fordi Nord lige skulle vise hende alle de seje ting i vuggestuen. Vi cykler ud til mine forældre, solen skinner og Nord er i super humør, jeg kan huske at jeg fortalte Cille at Nord var begyndt at sige hendes navn rigtig meget, og vi prøvede med at at få ham til at sige det, men Nord skreg bare af grin. Da vi kommer ud til mine forældre er min svigerinde og Fætter Ja-ja der allerede, de har sat et lille soppebassin op i haven, og lagt et tæppe ud med en masse legetøj, Da Nord for øje på hans Fætter Ja-ja og bassinet, kan det ikke gå hurtig nok med at komme af cykellen, jeg kan huske at jeg må holde godt fast i ham så han ikke smutter i vandet med alt tøjet på, vi skynder os at få det af, og så bliver der ellers hygget og leget med vand i haven. Da det er ved at være spise tid, og der er blevet hygget og lejet, får Nord tøj på, jeg kan ikke huske hvad jeg vender mig rundt efter, men da jeg vender mig igen, har Nord kurs mod soppebassinet igen, han stiller sig op i det, og jeg kigger på ham og siger kom her skat, imens jeg går hurtig hen i mod ham, jeg høre min far sige, du når ham ikke, og ganske rigtig, da jeg er næsten henne ved Nord griner han og skynder sig at sætte sig ned i soppebassinet, Nord skrald griner, og vi andre kan heller ikke lad vær at grine, det er så typisk Nord, så jeg havde da heldigvis taget ekstra tøj med.

Jeg kan mærke at når jeg tænker på et minde som det, så smiler jeg, jeg fyldes med glæde og kærlighed, men på samme tid, for jeg tåre i øjnene og smerten i mig presse sig ud i hele min krop, knuden i min mave strammes til, og savnet til Nord vokser, jeg rammes af den ene bølge efter den anden af følelser, både de gode, men også de smerte fulde. Mit hoved bliver fyldt med tanker, tanker som jeg godt ved jeg skal holde op med at dyrke, for det er tanker som dem der kan gøre en sindsyg, tanker der alle ender med spørgsmål, Hvorfor? Hvordan? og Hvis, Hvis jeg nu bare havde sagt ja til et liv med X, havde Nord så stadig været i live? Jeg ville heller end gerne ha levet et liv med X, hvor han kunne behandle mig som han ville, hvis bare det betød at Nord stadig var i live. Eller Hvis jeg nu havde holdt fast i at X skulle have hjælp før han fik Nord til overnatning, ville Nord så være i live? eller ville han så bare havde slået ham ihjel hos mig. Åh hvor ville jeg ønske jeg kunne sætte tiden tilbage, med samme viden som jeg har nu, så ville Nord stadig være i live, og det ville X ikke. Hvis jeg dog bare havde kunne se det komme. Hvis jeg dog bare havde tænkt en gang at X kunne finde på at myrde Nord, Så havde Nord stadig levet. Hvorfor skulle Nord dø? Hvorfor skulle det gå ud over ham? Hvordan kunne X gøre det? Hvordan kunne han få sig selv til det?  Jeg prøver at slå tankerne ud af mit hoved, for jeg ved godt de ikke gør mig noget godt, men ligesom med smerten, så tager de bare over og jeg kan ikke styre det.

Jeg samler mig, og vender tilbage til minderne, vi havde en skøn skøn dag, Og da vi skulle hjem, gik Nord, fætter Ja-ja, mormor og min svigerinde hånd i hånd, indtil det var op på cykellen og hjem af, mig og Cille cykler sammen, Nord hygge og synes det er toppen at cykle, men han er også træt, og sidder og små “synger” lidt, da Cille og jeg skilles, vinker Nord, og vi siger hej hej moster Cille, Cille vinker igen og siger hej hej Nord, Da Nord ikke længere kan se Cille, råber han HEJ HEJ Gille, og jeg kan ikke lad vær med at grine, for vi har prøvet at få ham til at sige hendes navn mange gange den dag, og så er det bare så typisk at han gør det når hun ikke er der. Nord falder næsten i søvn på vej hjem, og sover derfor så snart han har fået sin sut og Nulle (hans nus bamse) og rammer sengen. Jeg kysser ham og siger nat nat skat, tak for i dag, det har været en helt vidunderlig dag.  Jeg ville ønske at jeg kunne give min mor en dag som denne hvert år på hendes fødselsdag, det var en så dejlig dag, og et så dejligt minde, men mindet vil også altid være forbundet med, at det var sidste gange Nord var ude hos mine forældre. Nord elskede sin morfar og mormor, og de var meget tætte, Nord sov første gang hos mine forældre da han var 3 måneder gammel, da jeg forsøget at være den kæreste X bedte om, og give ham noget alene tid. Min mor passede ofte Nord, for når jeg skulle noget og ikke kunne have Nord med, ville X have jeg spurte min mor eller hans mor om de ville se efter Nord, for det passede aldrig X at have ham, selvom han ikke skulle noget, min mor har flere gange set efter Nord, hjemme hos mig/os, hvor X så bare sad foran tv´et. Min mor var der også rigtig meget for Nord og jeg, da X og jeg gik fra hinanden, så min mor og Nord var meget meget tætte. Det smerter mit hjerte at jeg ikke længere kan opleve glæde i deres øjne når de fik øje på hinanden, de var ubeskriveligt at være vidne til, og jeg er sikker på at Nord ville være en dreng der gik til mormor og morfar med de ting han måske ikke ville dele med mig. Jeg ville ønske jeg kunne give min mor den gave, at hun hvert år på sin fødselsdag kunne tilbringe den i selskab med Nord, Nord ville elske det. Jeg vil altid være dybt taknemmelig for at min søn nået at få et helt særlig bånd til sin morfar og mormor, og for at jeg fik lov at se hvor meget de elskede og elsker Nord, men på samme tid, ved jeg hvor ondt det gør på dem at have mistet Nord, Jeg tror IKKE smerten nogenside forsvinder, jeg tror IKKE tiden lære alle sår, jeg VED at savnet aldrig forvinder, men jeg HÅBER at tiden lære os at leve med sorgen, savnet og smerten.

Mor jeg ville ønske jeg kunne give dig mere tid med Nord i fødselsdags gave, jeg ved at Nord har det på samme måde, og at han derfor helt sikkert er ved dig idag, der er ingen tvivl om at Nord elsker sin mormor meget meget højt. Mor, du er min klippe, jeg kan kravle op på og holde fast i når vandet bliver for urolig eller bølgerne bliver for store. Du er mit lys når mørket bliver alt for mørkt og uhyggeligt. Du er mit træ når regnen og uvejret bliver for voldsom og jeg må søge ly. Du er min sky når solen er for varm eller når den brænder mig. Men vigtigst af alt, så holder du mit hjerte og får det til at slå, når jeg ikke selv har kræfter til det. Mor jeg elsker dig helt op til Nord og jeg ved han elsker dig hele vejen tilbage. Jeg ville ønske Nord en dag som idag kunne vække dig med sit morgen “ballede” smil og vi kunne synge fødselsdag sang og hygge om dig. Vi elsker dig mor og mormor ???hjertelig tillykke med fødselsdagen ?