Hej igen. Det er meget meget længe siden jeg har skrevet et bolg indlæg og endnu længere tid siden at jeg har udgivet et men der kom sgu lige en baby.

jeg har gjort mig mange tanker om alle de blog indlæg der nu mangler og har heldigvis fået skrevet små stik ord ned når en tanke eller følelse har meld sig, så planen er at give jer et ærligt indblik både i min graviditet, men også vejen der til som har været både lang, dyr og meget hård, men først vil jeg lige fortælle kort om mig selv, min historie og hvor jeg er i livet nu, da det jo er så længe siden at jeg har skrevet og der måske er kommet eller kommer nye følger til.

Mit navn er Sara Thane, jeg er mor til 2, Nord i himlen som er ham min Blog har handlet mest om, og så lillebror Zai som er doner barn, jeg er 36år gammel men spørger du mig om min alder har jeg en tendens til at sige jeg er et år ældre end jeg er, ikke med vilje og ved ikke hvor den er gået gal, men nu har jeg regnet på det og jeg er altså 36år. Jeg er ordblind eller som man sagde da jeg gik i skole, så har jeg læse, skrive og stave vanskeligheder, jeg bor på Christiania og har gjort det siden jeg var 2-3 måneder gammel, mange spøger ind til det med at jeg bor på Christiania, eg har aldrig prøvet andet så det er svært at sammenligne men en ting er sikkert i mit livs sorg kunne jeg ikke øsnke mig et bedre sted at bo, her ude var folk ikke “bange” for mig som jeg oplevede ude i byen og havde jeg boet ude i byen var jeg nok blevet hjemløs da jeg ikke havde overskud og enlig heller ikke råd til at betale husleje i noget tid efter Nordś død. Nord blevet myrdet d. 10/6 2016 af hans far han kvalte ham, Nord blev kun 1 år og 7 måneder. Da Nord blev slået ihjel, døde en del af mig med ham, jeg kunne ingen ting, jeg ville ingen ting, jeg ville bare være hos min lille dreng, alt omkring mig blev mørkt, jeg følte enten ingen ting eller ALT ting og smerten er så voldsom at den overtager alt, det er som om den styre en, den styre ens tanker, følelser, man kan ikke få luft og alligevel har man lyst til bare at skrige og skrige. jeg skreg, jeg skreg af smerte for min krop kunne rumme den, jeg skreg af savn, jeg skreg af afmagt og så skreg jeg fordi jeg var bange, jeg var bange for at jeg ikke kunne blive på denne jord uden Nord, jeg havde tit lyst til at tage livet af mig selv, jeg ville være hos Nord, jeg ville have smerte til at stoppe, men jeg viste også at jeg var nød til at blive her, jeg var nød til at kæmpe og lære at leve i og med den smerte det er at miste et barn, for hvis jeg ikke gjorde det, hvis jeg to livet af mig selv så var jeg jo ikke bedre end den mand der myrdet mit barn, to jeg livet af mig selv, ville jeg jo slå mine forældres barn ihjel og den sejre skulle min eks ikke have, hans mål var at ødelægge mig så meget at jeg enten ville ende på den lukket eller to livet af mig selv, han skulle ikke vinde og jeg ville ikke byde mine forældre den smerte det er at miste et barn, så jeg blev her, kæmpede og to min smerte og med venner og familie lykkes det mig at sætte det ene ben foran det andet og bare blive ved med at gå og gå og gå og på et tidspunkt begyndte jeg at kunne se små lys i min ellers meget meget mørke verden.

Jeg fandt hurtig ud af at hvis jeg skulle leve igen og ikke kun overleve var jeg nød til at få et barn mere, jeg er mor, mor med stort M, men det er svært mor “uden” et barn for selvom Nord på mange måder stadig er her, så havde jeg brug for en at kunne kys og kramme, men da jeg var bange for hvad omverdenens ville syntes ture jeg ikke kaste mig ud i at få et barn mere så hurtig efter Nords død, for hvad ville folk ikke tænke og sige? jeg bildte mig selv ind at det var fortidligt og at jeg skulle vente så jeg kunne sørge over mit tab, for det var det folk svaret hvis jeg delte mine tanker og følelser omkring mit ønske om at få et barn mere. Men jeg var klar, ja faktisk var jeg ikke bare klar, jeg havde brug for det men jeg “ture” ikke for jeg kunne ikke overskue at skulle forsvare mit valg. Da jeg endelig to valget om at nu var det altså nu skulle det vise sig at blive alt andet end nemt og det blev en dyr proces. Der skulle også vælges en doner da jeg på ingen måde var klar til lukke en mand ind i mit liv, jeg skulle igennem alle mulige undersøgelser og alligevel skete der stadig ikke en skid og for hver gang der var en negativ gravidietstest gik mit i forvejen knuste hjerte lidt i stykker, kunne jeg overhovedet blive gravid? ville det nogensinde lykkes mig at få et barn mere, og hvor længe ville jeg kunne holde til de negative test. Jeg kunne heldigvis godt blive gravid, men jeg ville ønske at jeg var startet forløbet meget meget før, alt det kommer der mere om i et andet indlæg.

Jeg er blevet mor igen og jeg elsker det, men jeg er også ramt af angst, angst for at miste igen, angst for ikke at være en god nok mor i de perioder hvor smerten, sorgen, savnet og frygten for at miste fylder meget, alle de her tanker og følelser begyndte allerede før jeg blev gravid, men de blev for stræket i tankt med at det lille liv inden i mig voksede og nu hvor han er her og fylder hele min hverdag er jeg nød til at blive gode venner med angsten så vi kan lære at leve side om side for den slipper mig nok aldrig helt.

Angsten for at miste kom for alvor til udtryk lidt over en måned før min termi, jeg sad og skrev et blog indlæg om Nordś døds og begravelsedag (som aldrig blev helt færdig og som jeg derfor ikke har fået lagt ud) min fødder kløede helt sindsygt og de havde gjort den siden aften før, jeg kunne ikke koncentrere mig og derfor begyndte jeg at Google, måske jeg kunne finde en creme eller et andet tricks der kunne hjælpe på kløen, men da jeg Google gravid fødder der klør stod der leverbetinget graviditets kløe risiko for foster død, jeg kunne mærke panikken fylde hele min krop, jeg fik fat i lægen der gav mig en tid med det samme og 5 dage efter var jeg indlagt på Hvidovre hospital, min fødsel skulle sættes igang og jeg fik afvide af havde jeg ikke født inden fredag (jeg blev indlagt tirsdag) så skulle jeg have kejsersnit. Jeg fødte onsdag d.24/7 lidt over en måned fortidligt en helt perfekt, sund og rask lille dreng, en dreng der helt sikkert er min redning, han har givet mig lysten til livet igen, for en ting er sikkert jeg kunne ikke blive ved med KUN at leve for ændres skyld, det ville ikke være et liv, det ville kun være overlevelse, nu lever jeg igen, ikke at jeg ikke savner Nord for det gør jeg, hver dag hele tiden og smerten ved at miste ham er ikke blevet mindre, slet ikke faktisk, men jeg er blevet “større” jeg kan rumme mere, jeg kan godt både være dybt knust og næsten lykkelig på en og samme tid, jeg kan godt rumme begge mine drenge både den døde og den levende, de er begge en del af mig og jeg en del af dem. Nords død efterlod mig i sorg, savn,smerte og mørke, Zaiś liv bringer mig glæde,tørst,nervær og lys, så med Zai (som min yngste søn hedder) i livet er der kommet indhold i mit liv igen, og jeg er ved at finde en måde at leve på med både sorg og glæde.

Zai fylder min hverdag så der ikke er tid til så meget andet end at være mor til en baby og derfor har jeg heller ikke fået blogget, selvom jeg virkelig har savnet det for det er min måde at få læsset lidt af på, jeg lukker op og lukker ud og på den måde bearbejder jeg mine tanker og følelser, men når man har en baby er alt på deres præmisser og Zai har indtil for 2dage siden ikke sovet mere end Ca 20min afgang i løbet af dagen og han sover først omkirng kl 22.00 – 23.00 stykker om aften så at skrive har der ikke været tid eller overskud til, men det virker som om at der begynder at komme lidt mere tid, rytme og overskud nu og det sætter jeg virkelig pris på, for selvom jeg elsker hver et sekund jeg har med Zai så har jeg brug for at få bearbejdet alt det der vælder rundt inde i mig, både det gode og det dårlige så det ser jeg frem til at gøre her, og så håber jeg selvfølgelig at i stadig er med mig, for selvom jeg skriver primært for min egen skyld så tvinger det at jeg ved i følger med, mig til at virkelig at sætte ord på hver en følelse og tanke og på den måde lære jeg mig selv bedre at kende, jeg forstår mig selv bedre og jeg bliver helt sikkert både strækkere og klogere af det, så tak til hver og en af jer der læser med, i har været med til at tænde små lys i mørket og i er helt sikkert med til at give mig styrke videre i livet. jeg ved at livet for mig aldrig bliver nemt, men med støtte, hjælp, lys og kærlighed kan det godt blive fyldt med glæde og små glimt af lykke alligevel og det gør at hver dag er værd er kæmpe for, selv de dårlige. Zai gør livet hver at blive og kæmpe for og når han smiler fyldes jeg med glæde og en uendelig kærlighed og lige der er jeg lykkelig.

Undskyld det her lidt rodet indlæg, men jeg synes/have brug for lige at opsummere lidt før jeg kan forsætte med alle de andre indlæg både dem som er skrevet og dem som skal skrives, glæder mig til at dele det med jer.

Mor, Nord og Zai altid altid.

Igår var det fars dag, og selvom jeg elsker min far meget meget højt og han selvfølgelig skulle have en hilsen på dagen, så vil jeg nok altid hade den dag, ja bare ordet farsdag giver mig kvalme, jeg ved godt at der er rigtig mange mænd der ude som fortjener at blive hyldet, jeg ved der er mange gode fædre, og heldigvis for det. Men når mindet om hvordan jeg ville give X en god fars dag, på tros af han slet ikke fortjente det står printet på nethinden, er det svært ikke at få det dårligt når ordet fars dag lyder. X var ikke en særlig god far, men ca. 3 måneder før han slog Nord ihjel prøvet han ar være det, han var mere kærlig, han var tilstede på en helt anden måde en han ellers havde været, han tilbød at hjælpe til, ikke kun med Nord, men også med andre ting, han lavet nogen gange mad til mig, så når jeg kom sent hjem fra job om tirsdagen, fordi det var hans dag med Nord, så stod der mad på boret til mig og Nord var puttede. Han tømte opvaskmaskinen, støvsuget, han hjalp i hjemmet, hvilket han krap nok gjorde da vi var sammen, han tilbød at passe Nord, hvis jeg gerne ville ud med vennerne og jeg så en anden side af ham, det var en side, jeg viste han havde i sig, men som jeg desværre kun havde set, hvis det var fordi han skulle imponere andre. Alt dette kom efter Nord og jeg kom hjem fra Thailand, jeg spurte selvfølgelig ind til hvorfor han ligepulselig godt gad alle de her ting? da han på ingen måde gad hjælpe med Nord de første 8 måneder af hans liv (da vi var sammen) med mindre der var venner eller familie omkring os, var vi alene og jeg spurte om han ikke lige ville tage Nord, var det aldrig uden brok, og hvis jeg skulle noget f.eks til læge, så var hans svar altid hvis jeg spurte om han ikke lige kunne have Nord en times tid eller to, kan din eller min mor ikke passe ham, ja han tilbød sågar min mor penge for at passe Nord, selvom X ikke selv skulle noget, min mor sagde nej til pengene, men ville gerne se efter Nord, så da jeg kom hjem, var både min mor og X hjemme, X spillede playstation, imens min mor havde Nord, jeg husker hvor skuffet jeg var over det syn jeg kom hjem til, men det var desværre ikke et enestående tilfælde. Så at X nu godt gad tage Nord og sågar uden at det var hans dag og uden at der var nogen i nærheden kom meget bag på mig, men jeg nød det, og det glædet mig at se at X gad sin søn. Set i bagspejlet kan jeg godt se at det var for at være tæt på mig, det var nemmere at kontrollere mig, når X var i mit hjem og tæt på, måske kom alt dette fordi X kunne mærke at jeg var ved at komme mig over ham, jeg var begyndt at se en fyr jeg havde mødt lidt inden jeg tog til Thailand, og jeg kunne godt se mig selv falde for ham, dette brød X sig bestemt ikke om, i hans øjne var jeg han egndel om vi var sammen eller ej.  X svaret mig på mit spørgsmål om hvorfor han var så sød og hjælpsom nu, at han savnede at være en familie, han var færdig med at feste, gå ibyen, tage stoffer og drikke sig total stiv, det havde han gjort de sidste 6 måneder og han gad ikke mere, han havde det dårligt, og han var kommet frem til at det var fordi han savnede mig, Nord og hverdagen med os, han ville bare gerne hjem igen. Dette havde jeg længes efter at høre, men jeg troede stadig ikke på det, og da jeg ikke ville trækkes tilbage til det forhold vi havde haft, hvor han on and off fuckede of, og jeg enten var på toppen er verden eller dybt ulykkelig, ville jeg have at han skulle bevise over for mig, at han virkelig mente det denne her gang. før ville jeg ikke snakke om at blive en familie igen, og jeg ville ikke ødelægge det jeg var ved at starte med den fyr jeg havde mødt, hvis X igen bare lovet guld og grønne skove, uden at mene det.  X tog sig sammen og i ca. 3 måneders tid, så jeg den side af ham jeg så længe havde kæmpet for at se, han var sød,kærlig og hjælpsom med Nord, han drak sig ikke stiv hver anden dag, nej faktisk var han kun ude en enkel gang eller to, hvilket aldrig var sket i vores forhold før, der skulle han ud mindst en gang om uge og helst 2 eller 3 gange, så jeg begyndte virkelig at tro mere og mere på at det var mig, Nord og det “kedelige” familie liv han ville, og derfor lukkede jeg også mere og mere op, vi begyndte at lave ting sammen som en familie, vi tog i zoo, den blå planet osv. samme, Jeg begyndte at stole mere på ham og jeg gav grønt lys for at han kunne have Nord til overnatning. Jeg følte virkelig at vi kunne blive en familie igen,  jeg havde dog et krav og dette var at hun skulle stoppe med at se Q, og så skulle der stadig gå mere tid, for selvom han de sidste 3 måneder havde rykket sig, så var det stadig kun 3 måneder, og  X havde før, inden vi fik Nord været god en periode for så at fucke det hele op igen, så jeg ville se at han virkelig mente det, jeg kunne og ville ikke byde Nord, det der on and off, det var “okay” da det bare var mig, men ikke længere, Nord skulle ikke opleve at så var hans far der og så var han der ikke, Nord fortjente bedre. X sagde at han ikke bare kunne lukke Q ude af hans liv, men at han ikke havde et behov for rigtig at se eller snakke med hende, og at han nok skulle vise mig at han virkelig ville Nord og jeg. Jeg kan huske at jeg tænkte at så kommer det nok, det med Q, på et tidpunkt, hvis han virkelig gerne ville Nord og jeg og han siger han enlig ikke rigtig gider hende mere.

Distortion kom og det kunne X så alligevel ikke modstå, hvilket i sig selv var okay, for det var jo ikke fordi han slet ikke skulle gå ud mere, for selvfølgelig skulle han det, jeg ville jo også gerne ud engang imellem, det skulle bare ikke være hver weekend.  Vi var til sommerfest i Nord´s vuggestue den onsdag distortion startede, X havde det ikke helt godt, men han to alligevel med, hvilket jeg var glad for, vi hygger og Nord nød til fuldt ud,  X og jeg sidder og snakker imens Nord løber rundet og lejer med vennerne, og X siger så, øhh skat jeg tager til distortion her omlidt, jeg har lovet en ven at mødes med ham så jeg er nød til at gå omlidt. Det kommer helt bagpå mig, da X jo ikke havde det godt, og næsten havde aflyst sommerfesten, så mit svar er bare øhh okay, jeg troede du var dårlig? X svare at han stadig ikke har det helt godt men at han har lovet det, så han er nød til det, selvom han enlig helst vil være fri, så det ikke bliver sent. nå nå svare jeg bare, han rejser sig, kysser mig i panden og vinker farvel til Nord og så går han. En times tid eller to efter han er gået skriver han så om han må sove hos mig, så han ikke skal tage hele vejen til Albertlund, jeg svare at hvis han kommer før jeg går i seng/sover så er det okay, han svare med det samme at han kommer om ikke så længe. Jeg finder så ud af at han er afsted med Q og skriver så til ham at hvis han er sammen med hende, så skal han ikke komme hjem til mig, hans svar er bare OK. og så høre jeg ikke mere fra ham før han dukker op hos mig lørdag morgen bagstiv for at hente Nord. Han prøver at forklare sig, men jeg gider ikke høre på ham, og svare ham at vi må snakke om det på et andet tidspunk, jeg gider ikke tage den foran Nord.

Det bliver tirsdag (fars dag) og X skal igen have Nord, og selvom jeg synes X har været/er en idiot så ville jeg alligevel gerne vise ham at jeg har satte pris på tiden før distortion, og at jeg synes at han i den tid var en god far, så jeg har tegnet tegning sammen med Nord og jeg har købt en lille gave til ham. X har Nord hjemme hos mig den tirsdag og da jeg kommer hjem sidder de og spiser, jeg sætter mig ned sammen med dem, selvom der bevist ikke er lavet mad nok til jeg kan spise med. Da de er færdige med at spise, siger jeg til Nord at han kan give Far sin fars dags gave nu, Nord og jeg henter gaven og tegningen, og Nord giver den til X, han bliver glad, og siger tak, og da Nord er lagt i seng, giver han mig et kram og siger tak for gaven, han spørg om vi kan snakke sammen nu, og jeg svare ja, vi sætter os og han begynder at undskylde, han siger han godt ved at han har fucket op, men at da jeg skrev at han ikke kunne sove hos mig, var han blevet såret og sur og derfor havde han så tænkt fuck det, fuck hende, nu skal den bare have max gas, og det havde den fået med alkohol og stoffer derud af og at det var derfor jeg ikke havde hørt fra ham, fordi han godt viste at det var dumt og at jeg ikke gad ham når han tog stoffer. Vi snakkede meget frem og tilbage og som altid sagde jeg at jeg godt ville tilgive det, X prøver så at kysse mig, og jeg afviser ham, han bliver sur og siger, sagde du ikke at du ville tilgive, jeg svare jo, men vi kan ikke bare starte hvor vi sluttede, at han måtte forstå at hvergang han laver de her fuck up´s så sætter det os tilbage og jeg for svære og svære ved at tro på at han virkelig er klar til et familie liv. Han rejser sig uden at sige noget, tager Nord´s tegning, lader gaven ligge og går uden at sige noget. Han skriver så nogen timer efter at han ligeså godt kan forvinde eller dø, at hvis jeg ikke ønskede at være en familie med ham så kunne det hele være lige meget, jeg svare at det er noget lort at skrive, at jeg altid vil elske ham, at han er Nord´s far og jeg ønsker mere end noget andet at vi kan blive en familie en dag, men at han er nød til virkelig at bevise at det er det han vil, han svare at det har han gjort. ja i 3 måneder, men det kraver mere end det, det kræver tid og hver gang han fucker op kræver det mere tid, og så kræver det at han dropper Q helt, han svare som sidst, at han ikke kan lukke hende ude af hans liv og jeg svare jamen så bliver det bare ikke dig og mig. Vi skriver frem og tilbage hele natten og onsdagen med og så slutter det af med at siger jeg gerne vil ham, når han er klar til at det og at jeg altid vil elske ham ( de ord får jeg lyst til at kaste op over idag, og jeg tog fejl, jeg elsker ham ikke længere, alle kærlige følelser for ham forsvandt da jeg så Nord ligge død på X´s seng) X svare mig at han vil mig og at han nok skal vise mig det. Vi aftaler at han skal have Nord til overnatning fra fredag til lørdag og så vi så skal snakke sammen efter weekenden. Jeg høre ikke fra ham hele torsdagen og jeg kan huske at jeg var bange for at det var fordi han var gået på druk igen, men tænkte at måske havde han bare brug for lidt plads, sådan havde han det nogen gange når vi havde haft et skænderi. Fredag kl 15.00 tjekker jeg så at han har hentet Nord, og da jeg kan se at det har han bliver jeg lettede, for så har han ikke være på druk, nogen timer senere  myrder han så Nord, og min verden styrter sammen, dette er snart 2 år siden, men det gør ligeså ondt som var det igår.  Jeg sidder nu tilbage med en masse spørgsmal, hvorfor skulle det gå udover Nord? hvorfor skulle Nord dø?

Jeg prøvede på Fars dag at fortælle ham at det varmede mit hjerte at se ham, være den far jeg viste han kunne være og at de 3 måneder havde været skønne, jeg var villig til at lukke ham ind i mit liv igen, på tros af jeg viste hvad både min familie og venner ville sige, men jeg elskede ham og jeg ville gerne have at Nord havde en far, men istedet for at sætte pris på at jeg på tros af alt det han har budt mig stadig var villig til at kæmpe for os og arbejde på os, så slog han Nord ihjel. Så ja fars dag gør ondt, jeg fortyder inderligt at jeg åbnet mit hjerte for ham igen, og at jeg prøvede at give ham en god fars dag. Nu river den altså fars dag op i alt, alle minder, både dem der skulle ha været de gode, men hvor jeg nu for lyst til at kaste op, og også i alle de dårlige og dem er der desværre mange af, for øv hvor har jeg givet den mand mange chancer.

Men selvom dagen gør ondt, så skal det ikke gå udover min far og jeg håber jeg en dag kan “fejre” fars dag uden at være ved at kaste op på samme tid, for der er masser af gode fædre der ude og mange mange tak for jer,  og til de kvinder der deler børn med en god mand, jeg håber i ved hvor heldige i er, en god far er guld værd, mange mænd kan blive fædre, men det kræver sin mand at være en god far, min far er heldvis en rigtig mand og han er en god far, så til ære for min Far

Kære Far

jeg er stolt af at du har lært og vist mig at det er okay at have følelser, både de gode men også de dårlige, du har lært mig at jeg ikke skal gemme mine følelser væk eller være falsk omkring dem, at det er okay at svare jeg har det af helved til når nogen spørger hvordan det går. Jeg har lært at det er okay at være ked af det og græde, det betyder ikke at man er svag, tværtimod så tør man stå ved det man føler og derved den man er, og kun sådan tror jeg at man kan være oprigtigt glad og lykkelig. Jeg tror helt fra mit hjerte at du er en af grundene til at jeg kan “håndtere” min sorg og Nord´s død, netop fordi jeg er i mine følelser, og jeg derfor tager sorgen, smerte og savnet som det er. Så tak far for at ha givet mig livets vigtigste redskab, havde jeg ikke haft det, var jeg aldrig kommet så langt i min sorg og slet ikke så “hurtigt” Det at jeg er vokset op i en familie hvor alt ikke behøver være perfekt ud af til har gjort at jeg ikke lever mit live iført en maske, jeg er den jeg er, hvad du ser er hvad du får. Der er ingen skuespil, tingene bliver ikke fejret ind under gulvtæppet, jeg deler både alt det gode, men helt sikkert også alt det dårlige. Jeg er mig og så må folk tage det eller lad vær. Jeg er taknemmelige for at jeg har lært at ligemeget hvordan jeg har det, så er det okay og at jeg er god nok som jeg er. Jeg er stolt af du har valgt også at vende tingene rundt i dit liv og kæmpe for at få det bedre, det var/er den største hjælp du kan give mig i sorgen, for jeg var virkelig bange for også at miste dig, så tak for at du er her endnu, jeg er mere end stolt af dig, og jeg vil kæmpe med alt jeg har for at kunne gøre dig stolt af mig og vise dig at jeg rejser mig op, forhåbentlig bliver mor igen og at jeg godt kan leve et godt og lykkeligt liv selvom smerten og savnet til Nord altid vil være der. Far tak for dig, tak for alt du giver og har givet mig, tak fordi du elsker mig så højt og tak for at elske Nord. Jeg elsker dig helt op til Norden og jeg ved han elsker sin morfar tilbage igen ???

Jeg har idag være ude og ride en lille tur, med en veninde, det var med blandet følser at jeg sagde ja. Men jeg er glad for hun fik mig med. Sidst jeg var ude og ride er næsten 3 år siden og der var jeg gravid med Nord, faktisk var det den da jeg fandt ud af at jeg var gravid.

Klokken er 05.00 da uret ringer, jeg kan huske at jeg tænkte, hvorfor er det jeg har valgt at sige ja til at ride fastelavn i år, det er mørkt, jeg er træt og det er skide koldt, og normalt bliver kulden klaret ved at drikke lidt alkohol, men ikke i år, for jeg har på fornemmelsen at jeg er gravid, selvom den test jeg tog sidste lørdag var negativ, men min krop og hjerne fortæller mig noget andet, så jeg har ikke lyst til at drikke, og fastelavn´s ridning uden at drikke, kan godt blive svær. Men nu har jeg sagt ja, og så gør jeg det, og jeg må jo bare lades som om jeg drikker, så ikke de andre spørger ind til om hvorfor jeg ikke gør, for jeg ved jo ikke med sikkerhed om jeg virkelig er gravid.

Turen går fint, og vi har en hyggelig dag, det lykkes mig at komme igennem uden at drikke og uden der var nogen der lagde mærke til at jeg ikke drak, altså lige udover min heste holder, så hun fik drukket en del, da hun fik alt det jeg skulle have drukket. På en af de sidste stop på turen, kommer X hen og hilser på, han kigger på mig og siger, du virker overhoved ikke fuld? jeg svare at jeg heller ikke har drukket, han siger hvorfor? er du gravid? jeg kan ikke lad vær med at smile og svare at det tror jeg, han kysser mig, og hvisker, det håber jeg. (Den tanken, giver mig kvalme nu)

Om aften da jeg kommer hjem, bliver jeg mødt af X, der siger, du er nød til at gå ud og tage en test nu, jeg har været ude og købe en graviditets test. Han har en karmaret med hjem, så jeg svare om vi ikke kan vente til imorgen, så vi er alene og at det også er bedst at tage testen om morgen. Svaret er nej, det skal være NU, så jeg tager testen og går ud på toilettet og tisser på den, jeg kan huske at imens jeg sidder og venter på svaret, er jeg nervøs og spændt, og jeg håber inderligt at den er positiv, men jeg er også bange, for X og jeg har for kun 3 måneder siden været ved at gå fra hinanden, jeg fandt ud af at, han skrev frækt og fik sendt nøgen billeder af en af mine bekendte. Kan vores forhold klare at vi for et barn? og hvis ikke, kan vi så stadig finde ud af at være gode forældre hver for sig? Tiden er gået, og jeg kigger på testen der viser et svagt svar, men et positivt et, jeg går ud med testen i hånden, X står i gangen og venter på mig, jeg kan ikke sige noget, så jeg nikker bare og tårene fylder mine øjne, det var en skøn følelse, og lykken overtager min krop og tanker. X kysser mig og krammer mig, jeg skal være far siger han, jeg nikker og han kysser mig igen, før han efterlader mig i gangen, for at gå ud i køkkenet til karmaraten. Jeg står tilbage i gangen, med tårene i øjnene og hele min krop er fyldt af lykke. Min svigerinde kommer ud, indefra hende og min brors bolig, jeg tror at hun for øje på testen jeg har i hånden, hun kigger ihvertfald på mig, og siger, søsse er du gravid? jeg nikker med tårerne der triller stille ned af mine kinder, hun krammer mig, åh tillykke søsse, hvor er det skønt, hun er selv gravid, og tanken om at vi før børn i samme år er vidunderlig, og jeg kan huske at jeg tænker, de kommer til at få så meget glæde af hinanden.

Det er så snart 3 år siden jeg havde det sådan, det er snart 3 år siden jeg fandt ud af jeg var gravid, dengang viste jeg ikke hvilken vidunderlig lille dreng det var jeg ventende, og jeg viste heller ikke hvilken uhyggelig skæbne der ventet ham. Jeg var glad, lykkelig, og top forelsket, jeg viste desværre ikke hvilken syg syg mand jeg ventet barn med, jeg viste godt at han ikke var helt rask, men jeg viste ikke han var sindsyg. Jeg elskede ham og jeg var sikker på at han ville ændre sig, og få noget hjælp til at blive den dejlige mand han også kunne være, for det havde han jo lovet mig, inden jeg blev gravid.

Idag var jeg så for første gang siden dagen jeg fandt ud af jeg var gravid oppe på en hest igen, og jeg må sige at, jeg var nervøs, men det var hyggeligt og jeg skal forhåbelig ud og ride igen meget snart, for planen er at jeg skal ride fastelavn i år. Jeg ville ønske jeg havde nået at komme ud og ride med Nord, det havde jeg lovet ham mange gange at vi skulle, han skulle bare lige blevet lidt større og da han så var stor nok, skulle vejret lige være bedre og så skulle hestene lige hjem fra græs, alt for mange undskyldninger, og inden jeg fik set mig om, var Nord ikke længere i live. Nord nået at komme op og sidde på en hest og han var vild med det, så jeg er så ked af at jeg aldrig nået at komme ud og ride med ham, og jeg er så ked af at jeg har lovet ham det, og ikke kunne over holde det løfte. Idag var det med Nord i mine tanker og fyldt i mit hjerte at jeg satte mig op på hesten og red en lille tur, jeg så ham for mig, jeg så ham sidde foran mig, og vi sammen red, jeg ved han ville have elsket det, og jeg kan ligefrem høre hvordan han ville ha grint. Åh Nord jeg ville ønske jeg kunne holde mit løfte, jeg savner dig så inderligt, jeg håber du har kunne se og mærke at jeg har haft dig med mig på hesten (Peter plys) idag, og jeg håber du synes det var sjovt.

Mor og Nord altid altid.

Dette er det første indlæg ud af et par stykker der kommer til at handle om X, forholdt og om hvordan det er at leve med en mand der er egoistisk og manipulerende (det viste sig at han var psykopat)

Det er fredag (2004) en veninde (vi kalder hende BB) og jeg aftaler at tage en lille tur i byen, det er jo fredag. Jeg skal godt nok arbejde imorgen lørdag, men det går nok, da lørdag er en kort dag på jobbet, og jeg lader bare vær med at drikke mig fuld, og vi tager tidligt hjem.

Vi gør os klar og tager så ind mod byen, nærmere bestemt boltens gård, Kulørbar, vi kommer der tit, da en anden veninde har noget kørende med en der arbejder der inde. Jeg har altid være glad for stamsteder, så dem havde vi nogen stykker af.

BB og jeg hygger og danser som altid, vi var/er gode til at have vores egen fest, Vi står på dansegulvet, en lille bitte fyr danser rundt bag BB, han danser sådan “sexy” dans op af hende, det ser virkelig sjovt ud, for BB er en meget høj kvinde. Jeg længer mig ind til BB og siger, der står en lille gut og danser op af dig, hun vender hoved, hvorefter hun siger der gør der da ikke, jeg grinder og siger jo bare længere ned, hun kigger igen og så er vi falde af grin, X danser over til den lille gut, smiler til mig, og danser så bag mig. BB og jer går op til baren, får en drik og  vi sætter os ned, X kommer over og siger at han har miste sin ven, om vi har set ham?  Hvem siger vi? ja ham den lille svare han, BB hopper op, åhh gud har jeg sat mig på ham, vi griner og X siger pyt han dukker nok op når han er færdig med at forsøge at score. Vi snakker lidt, danser lidt, og da jeg synes at nu er det ved at være gå hjem tid, siger jeg pænt farvel. X følger mig ud, og spøger så om han ikke må få mit nr, jeg tænker lidt over det, han er ikke lige typen jeg normalt ville gå efter, og jeg er os lige kommet ud af et forhold, så jeg er enlig ikke der hvor jeg tænker jeg skal score, hmm siger jeg, det ved jeg sgu ikke rigtig, han siger kom nu, jeg lover dig at jeg ikke misbruger dit nr, jeg smiler og for vist svaret, så pyt, men så heller ikke noget med at misbruge det, hvordan man så ellers gør det, han griner og siger at det lover han, og så giver jeg ham mit nr.

Jeg er ikke engang kommet hjem endnu, før den første sms kommer, hej smukke, tak for dit nummer, er du kommet godt hjem. jeg svare bare ja og så lidt da. han skriver i løbet af natten, så jeg vågner op til et hav af sms´er og tænker, det er da at misbruge mit nr, hvilket jeg så skriver til ham, han svare, undskyld, jeg vil bare så gerne se dig igen, kan du senere? jeg svare at jeg skal arbejde og så skal jeg ud med en veninde (igen BB) han skriver om jeg ikke vil komme ind til ham i byen så, han skal nok gi. Jeg svare at det behøver han ikke, jeg fint kan betale for mig selv, men at vi kan skrives ved senere. Han skriver mange gang i løbet af dagen og aften, og til sidst giver jeg efter og det ender med BB og jeg tager ind ibyen hvor han og hans venner er. Da vi kommer ind, står han i garderoben og venter, Jeg siger hej og vi snakker lidt, der går ikke ret land tid før han kysser mig, det kommer lidt bag på mig, da jeg nok ikke lige var der, men jeg tænker pyt, jeg har jo fortalt at jeg ikke er der hvor jeg søger en kæreste, så så længe vi er enige, kan vi da godt hygge lidt. Vi kysser, og hans venner bliver helt uuhhh X har scoret, og det forsætter, sjovt/fint nok de første 2-3 gange men efter der, synes jeg at nu er det vel heller ikke vildere, de har vel forhelved set folk kysse før. Jeg hiver fat i BB og siger vi skal videre, for det der kan jeg sgu ikke holde ud, det er for barnligt til mig. Jeg siger til X at BB og jeg skal videre, han spøger om han ikke skal tage med, Jeg siger jeg synes han skal blive med sine venner, hvilket han svare, fuck dem til. Jeg siger til ham, at sådan gør vi ikke der hvor jeg kommer fra, der er det vennerne før scoringer, Jeg kysser ham og går. Han skriver til mig hele natten, og vi snakker sammen dagen efter, hvor vi ender med at aftale at ses.

Vi begynder at se hinanden en del, han er sjov og vi har det skide sjovt og godt sammen, men efter noget tid, fortæller ham mig, at han meget gerne vil være kærester. Der er jeg slet ikke, jeg fortæller ham at jeg lige er kommet ud af et langt forhold, hvor at bruddet tog meget hårdt på mig, så jeg er slet ikke klar til åbne mit hjerte op for nogen i nu. Vi forsætter med at se hinanden i noget tid efter, men han bliver ved med, at spørger om vi ikke skal være kærester og da jeg afviser det igen og igen, siger han, at så vil han give en anden, han har set lidt chancen. Jeg fortæller ham at jeg selvfølgelig er ked af vi ikke skal ses mere, men at jeg fint kan forstå ham, for jeg er ikke kæreste klar. Vi ses et par gange efterfølgende, og en aften, et par minutter efter han er gået hjemme fra mig af skriver han, at det var sidste gang i sås, for han havde valgt at blive kærester med hende den anden. Jeg svare at jeg synes det var en mærkelig måde at gøre det på, for enten havde han lige være hende Utro, ellers var det da en sjov måde at blive kærester på, kun et par minutter efter vi havde være sammen. Han svare mig ikke, og jeg kan huske jeg tænkte at så sluttede det jo nok bare sådan. Hvilket jo var helt fair, for han havde jo sagt at han ville have en kæreste så det skulle jo ligesom ende.

Efter et par uger, bipper der så en sms ind. Hej smukkeste. Jeg savner dig helt vildt, og tænker om du ikke har lyst til at ses? Jeg har ikke gemt hans nr, så jeg savner, altid rart at være savnet, men hvem der? X bliver åbenbart sur over jeg ikke ved det er ham, og svare bare, hvis du har gang i så mange at du ikke ved hvem jeg er, så er det ligemeget. Hvilket jeg bare svare OK til. Han skriver så igen dagen efter, undskyld min besked igår, blev bare såret. Vi skriver lidt frem og tilbage, meget om hans kæreste. Til sidst skriver han så om vi ikke bare kan ses som venner, for vi havde det jo skride sjovt sammen, jeg svare at jeg synes det ville være lidt underligt, men at vi kan godt kan prøve, for ja vi havde det sjovt. Så vi aftaler at ses, han skal i city 2 og købe noget tøj, og han vil gerne have mig med, så det er det vi aftaler. Vi mødes og det går faktisk godt, vi griner og jeg tænker okay måske kan det godt virke, måske kan vi faktisk godt bare være venner, hvilket jeg enlig gerne vil, for han er let at snakke med og ja vi har det altid sjovt. Vi står inde i en tøj butik, jeg kigger på en bluse der ville være flot og siger hey hvad med den her, X kommer over, han smiler og siger ja den er pæn, men den er ikke lige så pæn som dig, han kysser mig, jeg skubber ham væk og siger hvad laver du? husk lige du har en kæreste, han svære jeg er ligeglad jeg har så sindsygt meget lyst til dig, du er alt jeg tænker på, og om det sker en gang mere eller ej, så har jeg jo allerede været hende utro en gang. Jeg er rystede men kan huske jeg også tænkte at det jo enlig ikke var mit problem, jeg kender hende jo ikke, og at det brude være ham der sagde nej og ikke mig. Så vi endte med at have sex på et toilet i city 2. Jeg for det vildt skidt bagefter, jeg har været med til utroskab, og det rammer mig faktisk rigtig hårdt, vi snakker meget om det, og han siger at sådan ser han det ikke, for han var jo sammen med mig, før han var sammen med hende, han nu er blevet kærester med. (lad os kalde hende Katja) Vi ses et par gange mere, men jeg kan ikke holde til det, jeg får vildt dårlig samvittighed, selvom det jo ikke er mig der er min kæreste utro. Men jeg for ondt af Katja og det ender med at jeg siger til X at vi ikke kan ses mere. Han bliver vildt sur og jeg for i løbet af de næste par dage mange sms´er, både søde og kærlige, men også sure og ondskabs fulde. Vi ser ikke hinanden i næsten et år, men han skriver tit, især når han er ude (fuld), og af en eller anden grund svarede jeg en dag og så begyndte vi at ringe sammen. (det vil sige han ringer) når han er på vej på job, eller når han er på vej hjem fra byen. Men vi ser ikke hinanden, for det vil jeg ikke, han er nemlig stadig kærester med Katja og jeg ved at vi ender sammen hvis vi ses. Så det er bedst at lad vær. X fortæller mig at han har været Katja Utro mange mange gange i det år vi ikke har snakket sammen. Så han giver mig ret i, at vi nok ender sammen hvis vi ses. Vi har mange mange snakke hvor vi snakker om os, hans forhold osv. X siger tit at han gerne vil gå fra Katja, men at han bare ikke kan lige nu, for de har lige købt lejlighed sammen, jeg synes det er den dårligste undskyldning i verden, og ser det lidt som om, at han bare gerne vil have os begge to. Jeg møder en sød jyde, som jeg forelsker mig i, og derfor ligger jeg X lidt på is. Efter X og Katja har været kærester i Ca 4 år, skriver han til mig, at nu er han gået fra hende, så han er der når jeg en dag vil have ham, jeg svare at det er forsent, jeg har fundet en sød mand, og jeg har tænkt mig at blive gammel med ham. X og Jeg ser hinanden en gang imellem tilfældigt til forbold, eller ibyen i købehavn, og det går faktisk fint, vi kan snakke og grine, han forsøger et par gange at presse mig til et kys, men da han ligesom finder ud af at hver gang han gør det, bliver han langt på is et stykke tid, dropper han det til sidst og vi bliver faktisk rigtig rigtig gode venner. Ihvertfald for en tid…

Det er onsdag, det er 5 dage siden Nord blev slået ihjel, og vi får idag besøg af familien, (de kunne ikke komme før) der i blandt Q, som jeg ikke har haft kontakt til i et lille 1 år, Grunden er at hun var en stor, nok den største grund til X og jeg gik fra hinanden.

Q og jeg har været meget meget tætte, jeg så hende ihvertfald en gang om ugen og jeg så hende som min søster, men fra midten af min graviditet begyndte hun at hægte sig meget på X, hun kom tit forbi hans arbejde, og ville altid med når han skulle ud, og det var os selvom vi havde en aftale. Men hvis X så skulle ibyen, tog hun med ham istedet for at blive hos mig, i starten tænkte jeg at hun bare gerne ville ud og møde nogen mennesker, (drenge) men jeg kunne godt mærke at hun var vild med ham, men jeg skubbet det væk, tænkte pyt, det er jo ikke sådan at hun kunne finde på at jagte ham, (men det kunne hun så, mere om det senere)

Jeg finder ud af at de har sovet sammen imens jeg er på ferie, (med min mor og Nord) X starter med at sige, at det er fordi han havde taget stoffer og han ikke ville have jeg fandt ud af det, (men dette fortæller han mig allerede da jeg kommer hjem fra ferie, altså at han havde taget stoffer) Allerede der synes jeg at Q er mig illoyal, at hun skulle ha´ fortalt mig det, (hvis det virkelig var derfor) Hvis jeg var hende, havde jeg sagt, Sara, jeg synes du skal snakke med din mand, for han var så fuckt op på stoffer at han måtte sove hos mig, så var jeg, ja blevet sur på ham, men ikke på hende, så havde hun jo været mig loyal. Men nej de siger ikke noget, før jeg selv finder ud af det. X siger de ikke har lavet noget, men at de dog sov i samme seng. hvilket også er mærkeligt, når der havde været rig mulighed for at sove hos hende uden at sove i samme seng. Jeg kontakter Q og vi mødes og snakker, hun siger undskyld, men at hun godt mener man kan være loyal over for begge partner, hvilket jeg ikke mener, når X er min mand, og hun vælger at dække over ham, så er hun sgu ikke mig loyal. Q er en af de eneste, der ved mange af alle de grimme ting X har budt mig, men hun synes stadig han er fantastisk (ligesom jeg os gjorde, da jeg var vild med ham) og det gør man altså kun hvis man er forelsket eller forblindet. (Især da det ikke er småting han har udsat mig for) Det kommer også frem, ved at X dummere sig, da han skal fortælle noget helt andet om den bytur, hvor X og Q endte med at sove sammen, Q er tage hjem fra byen 5-10 min før X, og han er så efterfølgende taget hjem til hende, så han var altså ikke så stiv og fuckt på stoffer at han ikke kan finde hjem til hende, men han kunne åbenbart ikke finde hjem til sig selv. Jeg tror ikke på dem, og jeg kan os se og høre på X at han lyver, (han har da også senere tilstået at de har været sammen)  X bliver ved med at sige, at han aldrig kunne finde på at være sammen med hende, at han på ingen måde ville kunne tænde på hende, (noget han tit sagde om de tøser han havde været sammen med eller skrevet med) og han holder fast i at de ikke har lavet noget. Det hele ender ud i at jeg ikke stoler på nogen af dem.

Jeg vil have de tager en løgn test, jeg ved godt det er langt ude, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil vide sandheden og jeg kan stole på dem, jeg vil redde min lille familie. Så jeg beder X om at tage testen, han går helt amok, hvilket jeg godt kan forstå, men som jeg siger til ham, så ved jeg ikke hvad jeg ellers skal gøre, Han har løget så mange gange før og nu er det altså bare nok. Jeg vil have sandheden, kun med sandheden kan jeg tilgive. Q er min familie, og jeg kan ikke bare vippe hende ud af mit liv, (jeg elsker hende) X forstår ikke, at jeg ikke bare kan stole på ham og at vi så “dropper” Q. Men det vil jeg ikke, hvis de virkelig ikke har lavet noget, vil jeg gerne sige undskyld for mine beskyldninger og jeg vil gerne have hende i mit liv, men hvis de har lavet noget, vil jeg vide det, så kan jeg arbejde på at tilgive og vi kan komme videre. X går med til at tage testen, eller det siger han ihvertfald at han gør, men de næste mange dage prøver han med alt han har, at få mig til at droppe det, og lige som Jeg skal bestille tid og betale halvdelen af beløbet, (det skal man på forhånd) starter han et skænderi om netop Q, og det ender med at han forlade mig og Nord den nat. Dagen efter pakker han sine ting, imens jeg er til navnedag/fødselsdag med Nord, og så er han ude her fra. Jeg er målløs, en ting er at han bare kan forlade mig, (selvom han 2 dage før sad og sagde han ville gøre alt, hvis jeg bare ville give ham EN chance mere) men at han bare kan gå fra sit 8 måneder gammelt barn forstår jeg simpelthen ikke ( det giver bedre mening idag)

Jeg beder også Q om at tage testen, jeg var sikker på hun ville blive sur, men sige fint nok, hvis det er det der skal til, så gør jeg det, og når den så viser jeg taler sandt, så er det dig der står med en dårlig smag i munden og skylder mig en undskyldning, og så gider jeg ikke høre mere om, at jeg er vild med din mand. Men sådan går det ikke, hun svare at hun på ingen måde vil tage testen, og der ved jeg at hun skjuler noget. Det “sjove” ved det er, at hvis hun bare havde sagt ja til at tage den, så havde jeg aldrig bedt hende om faktisk at gøre det, et ja ville ha været nok til jeg ville stole på hende.

Men i dag kommer de så, Q kommer, sammen med hendes mor, far og bror, og vi har som sagt ikke rigtig haft kontakt med dem længe, men nu er de her. Jeg håber så inderligt at vores familie kan hele igen, vi var som sagt meget tætte, og jeg elsker faktisk min familie, selvom de har lukket deres hjerter og hjem op for X, dengang han gik fra mig. De har haft “glæden” af X det sidste års tid, de har troet på alt han har sagt, han har fået manipuleret dem godt og grundigt, ligesom han har haft gjort med mig og min familie, Men nu må de da kunne se, at han ikke var rask, at det er ham der har skabt drama, (kig på det han har gjort) at han også har brugt, udnyttet og røvrendt dem, ligesom han har med os.

X har altid pralet med at, han altid fik det som han ville, at han kunne få folk til at gøre alt, og ja man må sige han var dygtig, og det viste han også godt selv. Han har flere gange sagt til mig, jeg har din familie, lige der hvor jeg gerne vil have dem, de vil altid vælge mig frem for dig. (han havde desværre ret)

Vi står klar med åbne arme, jeg krammer dem alle sammen, vi græder, Jeg siger til Q at alt det andet er lige meget, det er lige meget nu, det X har gjort nu er så sygt og så forfærdeligt at jeg er ligeglad med alt det andet, jeg har ingen føleser for ham mere, de forsvandt alle sammen, da jeg så Nord ligge bleg og livløs på sengen i X´s lejlighed, så jeg er ligeglad med hvad de har lavet, eller hvad han ellers har gjort, alt andet end Nord er ligemeget.

Jeg holder Q i hånden, og jeg har virkelig et inderligt håb om at vores familie nu kan hele igen, at han ikke stadig skal splitte os, at de kan se det hele i samme lys som mig/os nu. At når man kan finde på at slå et barn ihjel så er man virkelig syg i hoved. Q står og kigger på mine køleskabsmagnet af Nord, og jeg giver hende, lov til at tage en af dem. (det er en af dem jeg altid holder i hånden når jeg skal være “stærk” ) Vi krammer igen inden de går, og jeg ser frem til at se dem igen, jeg ser frem til at få min familie igen, det kan måske give lidt styrke og lys i min/vores mørke verden. Men sådan går det desværre ikke. De er stadig fanget i X spind.